Sig mig lige - Anna Mejlhede

Anna  Mejlhede er 38 år og sognepræst i Sct. Andreas Kirke og Vor Frue Kirke. Har før ’Du som er i himlene’ udgivet ’Kys dit kaos – livet er alligevel noget rod’ sammen med Nastja Arcel (Aschehoug, 2006).
Anna Mejlhede er 38 år og sognepræst i Sct. Andreas Kirke og Vor Frue Kirke. Har før ’Du som er i himlene’ udgivet ’Kys dit kaos – livet er alligevel noget rod’ sammen med Nastja Arcel (Aschehoug, 2006).
Lyt til artiklen

Oplever du en stigende efterspørgsel efter at lære at bede?

»Ja. Bøn og meditation – meditation er også en form for bøn – er meget oppe i tiden. Vi lever i et så polariseret samfund, hvor der er valg, der skal træffes hver eneste dag, og det er farligt at være til«.

Er det anderledes end tidligere? »Det tror jeg ikke, men vi har fået overskud til at se det«. Er det et overskudsfænomen at komme op over hverdagen og mærke fare og frygt? »Ja, det tror jeg, det er, på den måde, vi gør det i vores samfund. Hvis man besøger en lille fattig familie i Malawi eller en zone, der er hærget af krig, vil man møde en helt anden form for frygt og livsnærhed samtidig. Der ved man, at man kan miste livet. Hos os handler frygten om at spilde livet, mens vi lever«.

Er det den fare, du ser os forsøge at beskytte os imod ved at søge bønnen? »Ja. Tænk – spild af liv, hvor forfærdeligt!! Sådan har rigtig mange mennesker det. Og det vil jo også være forfærdeligt, især hvis man tror på, at der kun er et liv. Vi har meget større frihed og langt flere muligheder i dag, og tanken om ikke at kunne gribe de muligheder for til sidst at ligge på dødslejet og sige »jeg nåede ingenting, jeg fik intet gjort af det, der er vigtigt«, den skræmmer. Bønnen samler tankerne for den, der beder, og giver en ro og en bevidsthed om, at nu har jeg gjort, hvad jeg kunne. Jeg har oven i købet også lagt mit liv i noget størres hænder«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her