Man kan godt have på fornemmelsen, at Martin Andersen Nexøs forfatterskab så småt er på vej ud i glemslens sump, bugseret derud, fordi han – efter dagens målestok – valgte forkert, da han bekendte sig til kommunismen og blev en monumental fortaler for denne.
Han troede så meget på ideologien, at han forlod Danmark i 1951 og slog sig ned i DDR i en æresbolig, som DDR havde stillet til hans disposition. Men sådan bør det ikke gå, for det er hans værker for værdifulde til, hævder Frank Egholm Andersen, som har skrevet en veloplagt gennemgang af den unge Nexøs liv og værker. Frank Egholm Andersen har skrevet flere portrætbøger af danske forfattere som unge/yngre, bøger, som har en række udmærkede kvaliteter, men bogen om Nexø skiller sig ud fra de andre ved sit engagement. Nexø skal ikke smides i den kommunistiske papirkurv, basta!
