Norske nørder

Lyt til artiklen

Alle piger kan lide Elvis! Men der er også nogle – og det er tit de sejeste – som tænder på nørder. Det er sådan et spil, Endre Lund-Eriksen afdækker i sin betydeligt politisk ukorrekte historie om to nørdede nørder fra Norge. I titlen ’Pitbull-Terje og kampen mod børneværnet’ antydes, at det handler om andet og mere end bumser, overvægt og tungekys. Bogen er en selvstændig fortsættelse til ’Pitbull-Terje går amok’, der heller ikke lover lutter idyl. Børneværnet kommer på banen Terje og fortælleren Jim er begge 13 år og omgivet af misrøgt. Terjes far drikker og kører isbil. Jims mor har angst. Hun har ikke været ude ved postkassen siden december. Alt det lever de to drenge med. Nu gælder det blot om at finde en kæreste, som ikke er for krævende. Men pludselig kommer børneværnet ind på scenen, fordi de har modtaget underretning om, at alt ikke er, som det skal være hjemme hos Terje. I en række vanvittige tableauer afværger drengene myndighedernes angreb. De forsøger at gøre deres respektive forældre interesseret i hinanden. (Første gang hugger hun ham i armen med en gaffel!). Og i tilgift skal drengene finde ud af det med piger. Hvorfor er smarte Kari f.eks. interesseret i jeg-fortælleren? Drengene anskaffer sig noget lekture. Men til sidst må de alligevel flygte til Sveriges ensomhed. Overmagten er for stor. Munter og nørdet bog Sådan noget byder man børn, der bør se på politi, børneværn og isvogn med respekt! Folkene fra kommunen består bl.a. af en opblæst fyr af anden etnisk herkomst end norsk. Lederen hedder Bente, og hun ville normalt være nem at narre, hvis ikke de to drenges forældre var så håbløse at instruere. Så lærer vi, at tykke piger er dumme piger, at dem fra 10. oftest er bøller, at politifolk kan man ikke stole på – og at det hele var en misforståelse. I forhold til problemernes omfang er det en meget munter og rigtig nørdet bog, som Endre Lund-Eriksen har skrevet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her