Sov godt«, siger far, »vi ses i morgen«. Men: »far tog fejl«. Således begynder Merlin P. Mann sin nye serie om drengen uden efternavn på tolv år. Theodor Bastian er ikke bange af sig, skønt han havner i Mellemlandet helt uden mellemlægspapir, og frygt præger heller ikke Merlin P. Mann. Forfatteren kan i øvrigt skrive på sit cv, at han solgte tæt ved en kvart million bøger i sin sidste serie. Det var Taynikma-serien på ti bind, hvor han havde tegneren Jan Kjær ved sin side. Banalt første bind Theodor og Taynikma lader sig ikke sammenligne. Hvor sidstnævnte var en grafisk knytnæve, hvor billedsiden sparkede luft ind i figurerne, så er første bind af Theodor-serien temmelig banalt. Efterhånden tror forfattere, at de kan slække på reglerne for overførsel til fremmede virkeligheder. Der er talrige nylige eksempler på, at det bare sker sådan vupti. Helt uden smørelse og ordmagi. Og det selskab slutter Merlin P. Mann sig til ved at lade sin hovedperson forlade den trygge barndom og seng blot ved at kigge på et enkelt tarot-kort. Lad gå! Men tager forfatteren så revanche ved at sende Theodor ud i stram trikot i alternative omgivelser? Desværre ikke rigtigt. Drengen kommer ganske vist til det mellemste land, hvor man opholder sig, fordi der var problemer ved afrejsen fra det jordiske. Fortidens tråde skal redes ud Merlin P. Mann name-dropper Swedenborg en enkelt gang, men skynder sig videre over borggården til spøgelsesdetektivskolen, hvor man lærer at rejse tilbage til vores verden og rede trådene ud. Theodor kommer på hold med den ældre Ursin, der er et stolt og muntert medlem af ’Parapsykologisk Selskab’ og kan oplyse, at »medlemskabet gælder naturligvis også efter døden«. Hjemme på Violvej sidder pigen Amalie, der ikke fik sagt ordentligt farvel til sin bedstemor. Da gruppen til eksamen har hjulpet en ældre kattedame af sted fra Mellemlandet, arbejder de videre med pigen Amalie, der ikke fik sagt ordentligt farvel til sin bedstemor. Puha! Detektivsager behøver ikke at være fra øverste skuffe med bål og brand, men her synes de dog at være lidt for beskedne. De sparsomme illustrationer af Anders Breum gør hverken fra eller til. Måske mander Mann sig op med kommende bind. Theodor skal i hvert fald bringes hjem igen. Vupti. Han har jo fødselsdag i morgen.