Hvilken herlighed det må være sådan at stå fadder til et begreb, en hel verden begynder at bruge. Det har den amerikanske økonom og professor Richard Florida prøvet. Det er nu seks år siden, han lancerede sit begreb ’den kreative klasse’ i bogen af samme navn. Og da den udkom på dansk for to år siden, var den kreative klasse – som synonym for storbyens skabende caffelatte-ånder – allerede på alles læber. Nu er Floridas opfølgning til den internationale bestseller kommet på dansk, ’Den kreative klasses flugt’.
Beskriver de udfordringer, som de kreative stiller samfundet over for Fokus er selvsagt fortsat på den kreative klasse, men i stedet for endnu en gang at bruge kræfter på selve klassificeringen af samfundets kreative sjæle er Florida denne gang mere optaget af at beskrive de udfordringer, som de kreative stiller samfundet over for. Ikke mindst det amerikanske samfund, som ifølge Florida er særligt udsat. Det er den »nye globale konkurrence om talent«, som er hans centrale ærinde i bogen, og det er en konkurrence, som USA ikke nødvendigvis – som hidtil – bliver den naturlige vinder af: »Økonomisk magt vil ikke længere opstå i lande som følge af disse landes naturressourcer, produktionsdygtighed, militære dominans eller endda videnskabelige og teknologiske overlegenhed. I dag drejer konkurrencebetingelserne sig om […] en nations evne til at mobilisere, tiltrække og beholde menneskeligt kreativt talent«, som han nærmest programmatisk for sin bog udtrykker det. Styrken er masser af data og effektive anekdoter Og man begynder langsomt at tro på ham, når han lader de tunge argumenter tale: Floridas styrke er her kombinationen af masser af data og effektive anekdoter. USA’s hidtidige storhed har beroet på landets evne til at tiltrække alverdens talent, men det før så åbne USA er i øjeblikket ved at lukke sig om sig selv; det tiltrækker for få immigranter og for få kloge hoveder; det er ikke længere i stand til at fastholde sine egne talenter; og så er det – i den nationale sikkerheds navn – ligefrem med til at afvise det globale talent. Det er lige før, USA selv beder om at tabe kampen om det globale talent, synes Florida at mene. Og tag ikke fejl, Florida har en mening om tingene. Konsekvensen af USA’s manglende fremsynethed bliver, at de kreative ’flygter’ hen til de storbyer på kloden, der kan tilbyde alt det, en kreativ egomaniker kan ønske sig. Udfordringen for fremtiden Man skal ikke være allergisk over for gentagelser, når man læser Richard Florida. Selv om det fungerer fint for en førstegangslæser at få rekapituleret hans hovedpointer om talenterne og den kreative økonomi, er det mest interessante i ’Den kreative klasses flugt’ hans problematisering af det, han kalder »den kreative tidsalders bivirkninger«: den afledte ulighed, boligproblemerne, stressen, trafikpropperne osv. Specielt diskussionen om den kreative økonomis indbyggede forstærkning af uligheden skiller sig ud, bl.a. fordi det knytter sig til en anden væsentlig pointe, nemlig at den centrale udfordring i fremtiden bliver at folde talentet ud »på alle niveauer«: Det er nemlig ikke kun designerne og kulturproducenterne, der er denne verdens kreative talenter, nej, det er vi i virkeligheden alle. Det indre talent skal bare foldes ud. »Ulighed er lig med spild af kreativitet«, skriver Florida. Det handler om at bevæge sig fra den »kreative økonomi« til det »kreative samfund«. Driverne i den økonomiske vækst Selv om Richard Florida rider på ryggen af et enormt empirisk materiale, kan han ikke rigtigt løbe fra, at han som økonom er en flanør. Om man falder for hans kongstanke om, at det er de tre T’er – teknologi, talent og tolerance – der er driverne i den økonomiske vækst, er i sidste ende et spørgsmål om temperament. Men det er en gang pop. At få kreativitet og økonomisk vækst til at blomstre er nu engang en højst kompliceret affære, som man ikke kan reducere til en sproglig triol i form af tre T’er. Men hans normative indspark er både relevante og tankevækkende, og det er dejligt støde på en økonom som Florida, der så konsekvent gør op med dogmet om, at vækst udelukkende drives af økonomiske incitamenter. Det gør ham i den hjemlige debat til et velgørende korrektiv til holdningerne i Dansk Industri og lederskribenterne i Dagbladet Børsen. Og tak for det.