Nordjyden Aage Rosendal mødte John Lennon, der spurgte, hvad han lavede.
Et verdensuniversitet, svarede jyden og stillede beatlen det samme spørgsmål. »I make music«, svarede Lennon, muligvis charmeret af at møde en verdensmand, der ikke vidste, hvem han var. »Kan man leve af det?«, spurgte jyden. Replikskiftet førte til, som mange husker, at John Lennon og Yoko Ono en tid slog sig ned på Æ’ Verdensuniversitet i Thy. Sådan blev grunden altså lagt til det celebre møde mellem verdens absolutte midtpunkt, en Beatle, og dens absolutte udkant, hvis man skal tro Knud Sørensen, udkantens centrumfigur, der beretter anekdoten i det underfundige bind erindringer, han udgiver i morgen. ’Kun slutningen mangler’ er en stilfærdig beretning om et liv som landmåler og som poet, der tog mål af landet langt ude på landet. Skrevet af en mand, der nok ved, men er for beskeden til at sige, at han i kraft af sin indfølingsevne og sit sprog endte med at havne i centrum af dansk litteratur. Det er sjældent, man møder så uoppustede memoirer, og så selvironiske. Alt går galt for ham, hvis han selv skal sige det. Sine digte får han længe tilbage i hovedet. Med hans medlemskab af byrådet og et udegående medlemskab af rotteudvalget går det også galt. Og ved skelsætningsforretningerne bliver han mere optaget af de tvistende parter end af de skel, han som landmåler skal sætte. Knud Sørensen har den sjældne evne, at han kan fortælle om konflikter uden at hænge nogen ud. Selv Aksel Sandemoses bravader, da han omsider indvilliger i at aflægge et besøg i den barndomsby, han har smædet, fremstår i et mildt og forstående skær. Det er erindringer, man bobler sig igennem.
