0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kock is back in town

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den fransk-bulgarske litteraturforsker Tzvetan Todorov skriver et sted, at detektivromanen altid har mindst to mordere.

Plottets og forfatterens udpegede drabsmand, som skal afsløres, og så detektiven selv, den bratte døds katalyserende og bogstavelige bagmand.

For privatdetektiven skærpes dette aspekt yderligere.

Han eller hun er nemlig ofte langt mere et alternativ til morderen end til politiet, langt mere en hævner end en opdager og med en ganske anden vej til retfærdighed end den, som står i lovens paragraffer.

Med en pause på 14 år accentuerer Flemming Jarlskov fint og flot denne vinkel ved at lade Carl Kock være oppe imod en hensynsløs hævner, som fermt myrder de forbrydere, samfundet enten lader slippe uden straf eller lidt for lempeligt lader forklare og forsvare som resultat af sørgeligt samspil. Carl Kock er her i den femte roman om hans meritter, ’Dommeren’, bl.a. involveret i en sag om en ung kvinde, som nok har været let på tråden, men bestemt ikke fortjente at blive groft voldtaget af to ungersvende. De to voldsmænd bliver i første omgang frikendt takket være en trendy kvindelig stjerneadvokat i rød Ferrari. Men kort tid efter findes de myrdet, og Carl Kock var den første, der fandt ligene.

Vor mand Kock lever og ånder som bekendt ude på Bryggen i København med svale bajere og søde mennesker. Men det gamle stamværtshus fra forne krimier er desværre blevet til Café Cool for tidens chardonnay-generation, de rige, unge og ligegyldige, i hvert fald over for lov og ret, gængse normer og moralsk dekorum. Imidlertid er der ude i storbyen en effektiv dommer, som tager livet af dem, som tilsyneladende slap billigt med at kvæste en tolvårig tøs eller bryde ind i fredelige folks hjem.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce