Hvem er det, der banker?

Mirjam er rædselsslagen og alene hjemme. Hun gemmer sig på sit værelse. Mirjam er i det hele taget bange for alting. For sne. For hunde. Og for Slagter-Erling. Pigen er hovedperson i Bjarne Dalsgaard Svendsens historie for børn, der er bange. ’Prinsessen fra Mørket’ hedder den. Mens Mirjam gemmer sig på værelset, sker der ting og sager. I en kaskade af glimmer dukker en lillebitte pige frem, som kalder sig Majrim. Hun bor i et land, der er truet af mørke og is, og hun siger, at kun Mirjam kan redde Sinistra fra undergang.
Dæmoner og Slagter-Erling Sammen flyver de to piger ud i natten, og efterhånden stiger Mirjams mod. Engang var hun en frisk pige, men efter faderens død har hun ikke sagt et ord henne i skolen. Nu lærer hun at se sine dæmoner og Slagter-Erling i øjnene, og til allersidst lærer hun også noget om sin far. Det er meget smukt fortalt – og godt tænkt – når forfatteren således lader sin lille bangekjole bevæge sig imellem frygt og mod, imellem lys og mørke, is og blomsterflor, indtil hun tør være sig selv bekendt i begge verdener. Mirjam åbner døren ind til sin angst og ser sig selv – og sin far. Normalt skriver Bjarne Dalsgaard Svendsen lumske gysere for større børn. Dette lille eventyr er ikke mindre gysende end de øvrige værker, men her er poesi og en sprogtone, der er nænsomt som snefnug. Han fortæller om »en sorg så dyb som en brønd uden bund«. Og når tingene sker, varer det »mellem et øjeblik og en evighed«. ’Prinsessen fra Mørket’ er stærkt bevægende og forløsende læsning. Lilian Brøggers illustrationer i sort og hvid er indlevede og medlevende. Hvem var det, der bankede? Det var såmænd bare naboen, som ville låne en kop sukker med top på.