Den østtyske forfatter Christa Wolf er født 1929 i Brandenburg.
Siden 1200-tallet har det været skiftevis polsk og prøjsisk og blev i 1945 erobret fra den tyske værnemagt af Den Røde Hær og gjort polsk igen. Den tyske befolkning, hvortil Christa Wolfs familie hørte, flygtede til Mecklenburg i det østlige Tyskland, det senere DDR. Denne baggrund var måske grunden til, at Wolf trods en vis partitro i begyndelsen – hun var en overgang kandidatmedlem af SED’s centralkomite – ikke havde nogen illusioner om det store broder- og formynderland i Øst. Det var dog i et sovjetisk dagblad, Christa Wolf så opfordringen til at skrive dagbog 27. september 1960. Og det gjorde den da 31-årige spirende forfatter, der i privatlivet var gift og mor til to piger på 4 og 8. Og heldigvis holdt hun fast: Trods omvæltninger, depressioner, forglemmelser og rådvildhed beskrev hun sin ’dag i året’, hvert eneste år. Nu er 41 af dem udgivet, også på dansk, som ’En dag i året. Selvbiografiske optegnelser 1960-2000’. Disse optegnelser er et centralt dokument i Europas psykologiske og intellektuelle efterkrigshistorie. Christa Wolf er især berømt for ’Tanker om Christa T.’ fra 1968 (dansk 1970) og ’Kassandra’ fra 1983 (dansk 1984), og hun var, i hvert fald i Danmark, et ikon for dem, der gerne ville tro, at det kunne lade sig gøre at være både feminist og samfundskritisk i, hvad mange af os andre afviste som en hyklerisk totalitær stat, slet og ret, om end i en mere civiliseret udgave end den russiske. I DDR havde hun i den læsende befolkning nærmest urørlig heltindestatus, samtidig med at hun fik, hvad der var af statslige priser – en særlig balancegang – men udenfor var Christa Wolf nok mere alment kendt end rent faktisk læst. En humørbombe er hun ikke, hun erkender selv en vis selvhøjtidelighed, og hendes feminisme ligger langt fra de mere farvestrålende Erica Jongs og Suzanne Brøggers.
