Børnene hedder Memory, Håb eller Hjerne.
Institutionen hedder Bjerget og er sidste station før den låste dør. Vi er i mareridtland sammen med Vibeke Marx, når hun fortsætter sin beretning fra Bjerget – alle institutioners moder. Første bog hedder ’Mørkemøder’ og udkom sidste år. Den anden hedder ’Bjerget brænder’. Hvem der satte ild til det oprindelige ’Bjerget’ bliver ikke opklaret. Nu forlægges tragedien til en forblæst feriekoloni ved havet, hvor kampen kan fortsætte. Vogterne besidder dåsen med ’normalspray’, men Memory & Co. har hinanden. En håndfuld børn mødes i mørket for at bevare fatningen og stive hinanden af og undgå at blive afhændet til ’pengefamilier’. Gruppen kalder sig De Tavse. De insisterer på at undgå enhver dybere voksenkontakt og glemme alt om fortiden. De har kun sig selv at stole på. Sådan ser deres verden ud. De voksne er end ikke i nærheden af dem. Vibeke Marx kender institutionerne. Hun tager den glaserede pædagogik med alle de kønne ord og udstiller den nådesløst. Hun tager små forfrosne skabninger, som er blevet voksne alt for hurtigt, og lader dem forsvare sig mod overmagten. Den del af krøniken om ’Bjerget’ er ridset med en indsigtsfuld issyl. Det er Kafka i køjesengen. Børnene lever i kraft af deres tanker og drømme.
