Jacob Clausen har skrevet en af de smukkeste kærlighedsromaner, der er kommet for unge. ’Lærkehimmel’ (1982) står og dirrer som en nyudsprungen anemone. Hos denne forfatter er de små iagttagelser og de store følelser i højsædet. Hans base er provinsen og de gamle dyder. Det gælder også for novellesamlingen ’Pilen i hjertet’, hvor ingen lider nød og klassekvotienten er under 20. Et uskyldigt hjerte ’Pilen i hjertet’ lander på samme hylde som de talrige samlinger af kortprosa, der er på mode netop nu. Alle historier handler på en eller anden måde om et skoleliv. Det er den modne overlærer Clausen, som fortæller om små situationer i klasseværelset eller på ekskursionen. Han blotlægger fornemmelser af forår, uden at det gør ondt. Her er en skoleklasse, som er på udflugt til Skagen. Mens de står og betragter Krøyers sankthansbål og den kvindelige lærer speedsnakker, lægger Mikkel sin arm rundt om skulderen på Søren. Hermed signalerer han, at de kan være gode venner igen efter den ulyksalige rotur med kun én åre. Der er også en længselsfuld (titel)novelle om et uskyldigt hjerte i kridt på tavlen. Ungdomsliv uden for rampelyset Simon bliver forelsket i forelskelsen midt under den langsommelige botaniktime. Samlingens tristeste bidrag hedder ’Livets alvor’ og fortæller om en dreng, der skal være arbejdsdreng, selv om han hellere vil spille på sin guitar. Det er et dæmpet opgør med forbrugerræset – og de gamle dyder. (Kim Fupz har skrevet en velkendt historie over samme tema, der hedder ’Lærepladsen’). Det er en novellesamling, som fortjent vinder sin læser ved at insistere på, at der findes et helt almindeligt og righoldigt liv uden for rampelyset. Her er ingen stoffer, sms’er eller glitter. Og mobning er en på by Sjælland. ’Pilen i hjertet’ er skrevet for unge unge, der passer deres skole.