Jacob Clausen har skrevet en af de smukkeste kærlighedsromaner, der er kommet for unge. ’Lærkehimmel’ (1982) står og dirrer som en nyudsprungen anemone. Hos denne forfatter er de små iagttagelser og de store følelser i højsædet. Hans base er provinsen og de gamle dyder. Det gælder også for novellesamlingen ’Pilen i hjertet’, hvor ingen lider nød og klassekvotienten er under 20. Et uskyldigt hjerte ’Pilen i hjertet’ lander på samme hylde som de talrige samlinger af kortprosa, der er på mode netop nu. Alle historier handler på en eller anden måde om et skoleliv. Det er den modne overlærer Clausen, som fortæller om små situationer i klasseværelset eller på ekskursionen. Han blotlægger fornemmelser af forår, uden at det gør ondt. Her er en skoleklasse, som er på udflugt til Skagen. Mens de står og betragter Krøyers sankthansbål og den kvindelige lærer speedsnakker, lægger Mikkel sin arm rundt om skulderen på Søren. Hermed signalerer han, at de kan være gode venner igen efter den ulyksalige rotur med kun én åre. Der er også en længselsfuld (titel)novelle om et uskyldigt hjerte i kridt på tavlen. Ungdomsliv uden for rampelyset Simon bliver forelsket i forelskelsen midt under den langsommelige botaniktime. Samlingens tristeste bidrag hedder ’Livets alvor’ og fortæller om en dreng, der skal være arbejdsdreng, selv om han hellere vil spille på sin guitar. Det er et dæmpet opgør med forbrugerræset – og de gamle dyder. (Kim Fupz har skrevet en velkendt historie over samme tema, der hedder ’Lærepladsen’). Det er en novellesamling, som fortjent vinder sin læser ved at insistere på, at der findes et helt almindeligt og righoldigt liv uden for rampelyset. Her er ingen stoffer, sms’er eller glitter. Og mobning er en på by Sjælland. ’Pilen i hjertet’ er skrevet for unge unge, der passer deres skole.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen






