Dave Eggers debuterede i 2001 med erindrings- og generationsromanen ’Et hjertegribende værk af overvældende genialitet’. Nu har han imidlertid stillet sig selv i baggrunden med dette vidnesbyrd på anden hånd: en roman om en ung mand fra Sudan, Valentino Achak Deng, om hans flugt gennem Sudan, opvækst i flygtningelejre og endelig hans fem år som immigrant i USA. Romanen er baseret på utallige interview med Valentino, der også skriver bogens forord: »Når du læser denne bog, får du noget at vide om de to en halv million mennesker, som er omkommet i Sudans borgerkrig«. Et land i krig med sig selv set gennem en enkelt skæbne. Livet i flygtningelejrene Valentino var syv år, da hans landsby Marial Bai i det sydvestlige Sudan blev overfaldet, og familien splittet eller dræbt. Han slutter sig til en af grupperne af de såkaldt vandrende drenge, der under utrolige pinsler og på månedlang flugt fra både regeringssoldater og SPLA’s oprørstropper forsøger at redde sig til Etiopien. Undervejs dør mange af sygdom, underernæring, eller de bliver dræbt. Nogle sætter sig simpelthen under et træ og giver op, når kroppen ikke kan mere. Sådan dør hans gode ven William. Den etiopiske flygtningelejr Pinyudo, hvor han bor i tre år, rummer 40.000 flygtninge, heraf halvdelen uledsagede børn. Den massakreres, da regeringen i Etiopien udskiftes. Hefter lykkes det drengen at komme til flygtningelejren Kakuma i Kenya, hvor han lever i ti år, indtil han som 21-årig bliver en af de 4.000, der udvælges til at immigrere til USA, for hans vedkommende Atlanta. Sådan lyder i omrids og al sin korthed Valentinos historie. Vi får den i fuld udfoldelse i romanen, der veksler mellem forhistorien og det nye liv i Atlanta. Kulturchokket og vanskelighederne ved at gebærde sig i et moderne samfund fremstår til fulde, ligesom man får et indblik i livet på godt og ondt i flygtningelejrene og et billede af Sudans fuldstændig håbløse politiske situation. Et samlet Sudan bestående af et uforeneligt nord og syd fremstår som en kimære. Romanen er umiddelbart oplysende, den er oprørende og gribende, og det er selve dens langstrakthed – 500 store sider – der giver læseren en fornemmelse af, hvad det vil sige at overleve på trods. Internationale studier i Pennsylvania Der er også morsomme og rørende indslag – ingen overlever psykisk, hvis der ikke er noget, livslysten kan klamre sig til. Men man forstår også, hvorfor disse sudanere ikke bare kan glide umiddelbart ind i det amerikanske samfund og føle, at de lykkes, selv om de anstrenger sig så vildt. De er bange for at udmatte deres hjælpere, hvad de kommer til, og de ser skævt til hinanden, når nogle får mere etc. ’De Fortabte Drenges Stiftelse’ giver dem tre måneders starthjælp og en kontaktperson. Valentino er taknemmelig, men det er noget af et sisyfosarbejde at klare sig igennem. I dag læser Valentino internationale studier og diplomati på Allegheny College i Pennsylvania. Han har grundlagt Valentino-Achak-Deng-Stiftelsen, der har til formål at skaffe uddannelsesmuligheder til dem, der er påvirket af konflikten i Sudan. Overskuddet fra denne bog går til stiftelsen. Khaled Hosseini (’Drageløberen’s forfatter) anbefaler bogen på omslaget: »Det er umuligt at læse denne bog og ikke føle sig ydmyg, oplyst, forandret«. Man giver ham rystet ret.