Det er efter eget udsagn en børnebog, som har leveret inspiration til titlen på Marlene Nedergaards nye digtsamling, ’Vær ikke bange-bogen’. Titlen må forstås som en selvopfordring, for samlingen kredser omkring en følelsesmæssigt forslået kvinde, der tøvende og nervøst begiver sig ind i et nyt forhold til en mand. Hun tør ikke og vil dog gerne og gør det så alligevel – et klassisk motiv fra damebladenes brevkasser, som her er foldet ud i en serie forholdsvis uinteressante digte, holdt i en naivistisk tone, der peger tilbage på børnebogsforlægget. Bange er forfatteren dog ikke for floskler og kønsstereotypier, som står i kø i digtene. Det handler om at turde begive sig ud på »Dybt vand« og om at ønske sig at være »i gode hænder« og den slags. Når kvinden påpeger, at hun lider af »mangel på Jern«, ved man ikke, om den lumre værkstedsvits er tilsigtet eller ej. Hvor ironisk det stikker, har jeg ærlig talt svært ved at lodde. For overordnet er det en fragil og ganske følsom kvinde, der toner frem og bekender sin usikkerhed og sit behov for beskyttelse. Som gudskelov da bliver dækket af en lektor i lægevidenskab med en god værktøjskasse (!), der kommer og reparerer både hus og ejer: »så er hun fugleunge og spiser af Hans Hånd/ i begyndelser«. Velbekomme!