Svensson i det nordlige Halland var i mange år i kong Alkohols lænker, men omvendte sig så til islam og blev muslim med nyt navn og nye tørlagte vaner. Der hvor han bor, er der flere nøgen- og vinterbadere, og en af disse opdager så en årle morgen, at Wahid Abu, blandt naboer kaldet ’Imamen’, dog med resten af sin kristendom i slægtsnavnet Svensson, ikke kun er blevet myrdet, men hidsigt halshugget. Strømere ankommer, og snart arresterer disse en svensk nazistisk båtnakke, som har lagt sin hjerne og bevidsthed i en kraftig suppe kogt på ’Mein Kampf’, småborgerligt fremmedhad og svenske kongemyter. Men så myrdes en ægte imam i Århus, et drab, som i kølvandet på Muhammedtegningerne vækker international opmærksomhed. Og involverer flere parter i Paul Smiths drilske og degressive krimi, ’Mord på Imamen’, om mord, nazisme og det, som ligner, i både Sverige og Danmark. Helena og eksstrømeren Først og fremmest er der den lille chilenske Helena og hendes stovte kæreste og eksstrømer, Jan Åkesson, som vi første gang mødte i Smiths fremragende ’opklaring’ af mordet på Olof Palme, ’Opklaringen af et meget omtalt mord’. Men så er der makkerparret, den meget svenske Windén og den meget somaliske og sofistikerede Ayan Muhammed Ghuran, tænksom single og ekspert i kong Karl XII og dermed i stand til at sætte al svensk storhedsvanvid skakmat i dets primitive korstog mod islam. ’Mordet på Imamen’ er en charmerende, empatisk krimi på en slags filosofisk kappestrid om, hvem der er værst i manegen i fordommenes ækle og infame cirkus. Sverige har sin gennemført nazificerede fortid med sit kongehus og aristokrati i tæt samarbejde med Nazityskland, endog med grundlæggeren af Ikea som tidligere medlem af det brune selskab. Du gætter morderen Til gengæld har Danmark en række nykonservative kræfter med hovedet fuld af kimærer om, hvordan Koranen forfører hele verden til terror og død! Og endelig er bogen spækket underfundigt med filosofiske og finurlige indfald om dette og hint, alt sammen veloplagt og informativt lagt an. Til gengæld gætter du allerede midt i romanen, hvem morderen er. Okay, det kan læseren sagtens leve med. Thi du underholdes kontant og konstant. Og de to, den sorte Ayan og hendes hvide makker, er et sympatisk og snildt strømerpar, du meget gerne vil møde igen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce