Vi er ude ved kysten syd for Melbourne.

Et lokalsamfund hvor alle kender hinanden, og hvor der ligesom i de amerikanske sydstater er indgifte familier med lig i lasten, rig overklasse, hvidt affald og sorte udstødte, her Australiens aboriginere som forsumper i spiritus og arbejdsløshed. Den mutte, men sympatiske kriminalinspektør Joe Cashin er vendt tilbage til sit barndomshjem efter en traumatisk hård medfart som strømer inde i storbyen. Nu slikker han sine ydre og indre sår som overordnet landbetjent. Dog sker der ting og sager omkring ham. En barndomsflirt, en overklasset hestepige og advokat bliver hans trodsige nabo, og hans blandede og lettere forhutlede familie trænger sig på for at få tjenester af ham lige på kanten af loven. Men så bliver egnens britiske matador og millionær næsten slået ihjel, han dør senere i bogen. Der går politik i sagen på både den ene og den anden måde. Byens enøjede og fattigfine båtnakker ser straks de samspilsramte aboriginere som forbrydelsens banditter og bagmænd, mens de liberale bruger lovens lange og racistiske jagt på disse stakler som manifest mærkesag i en politisk magtkamp, et opgør med forholdet til den farvede urbefolkning.
Uråd og korruption Endelig aner man uråd og korruption på sheriffens kontor! Og Cashin skal også en gang ned ad fortidens snoede stier til en forsømmelig mor og en selvmorderisk storebror. Sig det med neuroser, men undgå at rive dig på deres torne! Peter Temples prisbelønnede krimi er drab, dårskab og fordærv down under og det på den både etniske, pittoreske og politiske måde. Plottet er fordækt og langluntet, dunkelt og fintmasket og strammes støt og stædigt igennem de 400 sider med både kærlighed og knippelsuppe, tjubang og ramasjang. Tilmed er dialogen rap og raffineret, sådan hårdkogt på den handlekraftige og slagfærdige facon. Vi siger ikke mere, men vi skal snart atter møde Joe Cashin og co. på dette kontinent med rock and reef, der jo både har givet os en kronprinsesse, Nicole Kidman og masser af rødvin, tyk som syltetøj og stærk som sherry. Fint nok og alt i alt en ferm thriller, og jeg valser såmænd gerne en gang til rundt med Matilda til mordets mystiske melodi.