Situationen i Danmark omkring den såkaldte kvalitetsreform i den offentlige sektor er mere end tvetydig.
På den ene side flotte udmeldinger om faglige løft for de professionelle og højere kvalitet i velfærden, på den anden side stigende krav om effektivitet, måling af indsatserne og rendyrket tænkning i ydelser. Og indimellem opflammende historier om faglige svigt, der mere eller mindre hænger sammen med det pres, de ansatte udsættes for. Midt i denne danske problematik kommer der så en bog, der har et helt andet budskab om kvalitetsløft. Det handler om faglig vejledning af professionelle grupper som f.eks. socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker og psykologer. Tankegangen er krystalklar: Kvalitetsløft drejer sig om at styrke den professionelles evne til at leve sig ind i klientens verden, forstå denne verden rent fagligt og derefter professionelt arbejde med relationen i forhold til klienten. Bogen beskriver omfattende, hvordan dette faglige værktøj udvikles hos den professionelle gennem faglig vejledning. Det er ikke noget, man kan læse sig frem til, det er heller ikke noget, der udvikles gennem andre af de moderne teknikker som f.eks. coaching, kollegialt teamarbejde eller konsultation. Faglig vejledning er i slægt med supervision og bygger på en grundig læreproces, der både har faglige og personlige elementer. Og frem for alt en tæt sammenhæng mellem praktik og professionel udvikling. Derfor er faglig vejledning noget, der hører hjemme både i et uddannelsesforløb og i faglig udvikling på jobbet. Bogens styrke er dens tætte kobling mellem vejledning og udviklingen frem mod en professionel identitet. Det betyder, at faglig vejledning ikke bare opfattes som et middel til at styrke den professionelles kompetencer og effektivitet. Vejledningen er en personlig udviklingsproces frem mod tilegnelse af faglige og metodisk forankrede værktøjer. Vejledningen skal afstemmes Derfor skal vejledningen afstemmes i forhold til de faser, som den kommende professionelle gennemløber, fra de første prøvende skridt, de første observationer, en voksende selverkendelse, til afprøvning af sig selv og de nye færdigheder. Og bogen igennem er der masser af konkrete metodeforslag og eksempler fra vejledning. Hvis et kvalitetsløft for den offentligt formidlede velfærd skal have mening og perspektiv, er det helt nødvendigt at medtænke det budskab, der her fremlægges. Derfor kan den klart anbefales som lærebog i de sociale og pædagogiske uddannelser, som håndbog for de færdiguddannede inden for velfærdsområdet og som inspirationsbog for alle offentligt ansatte og deres faglige ledere. Brug bogens budskab som grundlag for de krav, der skal stilles til at forbedre kvaliteten i den offentlige sektor. Og midt i en pædagog- og sygeplejerskestrejke er bogen et bidrag til forståelse af, hvad strejkerne også handler om. Det direkte mål med strejkerne er løn, men indirekte drejer det sig om samfundsmæssig anerkendelse af den faglighed og de kompetencer, der er nødvendige for de offentlig ansatte. Det er selve deres professionalisme, der er på spil, og det er her, faglig vejledning er sagen. Den drejer sig om både faglig og personlig udvikling på jobbet. Man kunne ønske sig, at retten til faglig vejledning blev en del af det forlig eller indgreb, som strejkerne jo ender med. Forhandlere og politikere kunne simpelthen tage bogen med i lommen, når de strikker den endelige løsning på konflikterne sammen. Og tænkt, hvis de opnåede, at alle offentlig ansatte, der arbejder med mennesker, skal have ret til faglig vejledning. Det ville være en sejr både for de offentligt ansatte og alle dem, de er til for.
