Hvor bliver man klog af at læse børns bøger!
Her kommer f.eks. onkel Thomsen ind fra højre og fortæller den sande historie om ’Hvordan grisene fik deres tryner’. Ud med Darwin og/eller intelligent design. Ind med hårdt arbejde og frit fald. Mød Adam gris og Eva gris. De har et problem! Måske overlod den gode Gud til grisene selv at finde ud af deres bestemmelse. Da de forlod paradiset, var det med spidse tryner, så derfor sluttede de sig til spidstrynede væsner såsom myreslugeren, næsehornet eller den muntre solsort. I alle tilfælde opstod et fodringsmæssigt problem. Det er heller ikke nemt for en gris at bygge rede i træerne. Det bliver som så ofte før den nye generation, der viser vejen. Da fire søde unger er ’ruget’ ud i reden oppe i træet, og da de skal gøre deres første flyveøvelser, falder de lodret til jorden og maser snuderne. Adam og Eva gris kigger på hinanden. De ved, at det vil gøre ondt, men de ved også, at det er vejen til et bedre måltid. Da de kaster sig ud fra reden, ændrer de naturhistorien. Det bliver lettere at tro på løjerne med Birde Poulsens dyrevenlige tegninger. Hun er en naturtro gengiver af virkeligheden. Hun eksperimenterer ikke med dyreverdenen. Men i de to langsnudede væsner har hun fundet en lattermild variant. De vandrer glade (og på to ben) frem imod deres bestemmelse. De er hverken næsegrise eller solgrise. De er blot grise. Nu på fire ben og krølle på halen. Birde Poulsens billede af naturen udstråler øfologisk venlighed og livsglæde. Grise er søde. Lige til at spise!
