To kvinder mødes 20 år efter, at de blev studenter.
Har de noget at sige hinanden efter alle disse år, og hvordan er deres liv blevet? Det er udgangspunktet for Nina Bolts underholdende roman om de to kvinder, der står i et vadested i deres liv. Linda har, siden hun som 14-årig fandt ud af, at hun var adopteret af de kedelige forældre, hun slet ikke føler samklang med, opbygget en myte om sig selv. Hun passer ikke ind nogen steder, hun er en social nomade, hun er uberoende af alt og alle. Som journalist vil hun helst være freelancer, men nu har hun til sin egen overraskelse taget imod et fast job i København, hvor hun skal bedrive dybdeborende journalistik. Hun lever typisk nok i en fremlejet lejlighed – ikke sætte sig for godt fast. Men efterhånden opdager hun, at hun ikke længere har kræfter til at spille rollen som sig selv. Hun opsøger ungdomsveninden Alice, der er blevet praktiserende læge, for at få nogle sovepiller, der kan hjælpe hende igennem ulvetimen sidst på natten, hvor hun vågner med uforklarlig angst. Alice er Lindas modsætning, reserveret og diskret. Ægteskabet med den anglofile gymnasielærer Filip endte i en tragedie – han begik selvmord, var ved at rådne op indvendig over det liv, der blev så meget anderledes end hans drømme om en antikvarboghandel i Oxford og rosedyrkning i fritiden. To år efter selvmordet befinder Alice og teenagedatteren Rose sig i et tomrum. Rose lider under det isolerede liv og føler sig ansvarlig for, om moderen har det godt. En helt ny opskrift Der er masser af stof i denne roman om, hvordan man tilrettelægger sit liv ud fra motiver, man ikke har styr over. Der er også elementær spænding – hvad er det med de trusselsbreve, Linda får? Og pludselig dukker en mand op med nogle journalistiske fif. Han viser sig at være hendes biologiske far. Nina Bolt forstår at konstruere en historie, samtidig med at hun får sagt en del om venskab og ægteskab, bånd og bindinger som både forbandelse og nødvendighed. Det er en pointe, at den lyse, reserverede Alice og den mørke, udfarende Linda skal opdage de modsatte kræfter i sig selv. Det kommer de så til. Ved romanens slutning er de i fuld gang med at lave deres liv om efter en helt ny opskrift. Karaktertegningen undgår ikke et vist skematisk præg i skildringen af to kvinder, der stilles op som rendyrkede modsætninger. Det ses helt ud i romanens omslag, der viser to kvinder i profil: en lys med brune øjne, en mørk med lysende blå. De rummer hver især den anden i sig. Så er det også stavet ud, men det er en præcis illustration af romanens tema, som Nina Bolt fermt udfolder i mange og livlige detaljer.
