Lars Holmgaard Jørgensen interesserer sig for skydevåben, gang i den og Anden Verdenskrig. Det demonstrerede han med den dobbeltbundede ’Sabotøren’ (2004), hvor ven og fjende spiller fandango i Nordjylland i foråret 45. Samme område lægger muld til ’Det sidste skud’, der er letlæst, meget voldelig og med dobbeltbund. Vi er i efteråret 44, og englænderne er begyndt at kaste våben ned ved højlys dag over Lyngbygård hede tæt ved Haverslev. Skudt og skudt igen Hele den lille landsby er ved vinduerne, da Gestapo bringer to fanger ind ude fra heden og anbringer dem i lærer Hansens kartoffelkælder. Den ene er smedens søn. Og en af vagterne er dansksindet sydslesviger. I løbet af eftermiddagen lærer tvillingerne Tue og Knud, at der foregår mere rundt om landsbyens gadekær, end de havde troet. Og hvem holder onkel Niels »nede fra« Hobro egentlig med. Der sker en del på få sider. Der bliver skudt og skudt igen. Inden den rare doktor Neye endelig kører af sted med skurken i sin bil for at gøre det, der skal gøres. Åben pande og stengun Der er fart og forvirring over feltet fra start til det sidste skud. Lars Holmgaard Jørgensen er en dreven og robust fortæller, som driver sin historie fremad med åben pande og stengun. ’Det sidste skud’ kunne godt have fortjent nogle illustrationer. Hvordan ser der ud i Haverslev?