Fordi man er single og ser godt ud og tjener kassen ved modelarbejde og bor i New York City, så kan man godt være varulv.
Det begyndte for syv år siden for Lou, da hun afviste en drengs tilnærmelser temmelig dødbringende, og nu har hun ’det’ én gang om måneden. Samtidig er Lou synsk i en grad, som overrasker selv politiet. Så der er både mord og modetøj i Ronda Thompsons ’Varulv i G-streng’. Bogen viser tydeligt, hvor kort der kan være imellem kavalergangen og dødsgangen. Man skal ikke date Lou den ene uge om måneden, hvor hun udvikler både kløer og pels. Det koster gerne et par brækkede ribben. Resten af tiden er pigen ude at shoppe og råhygge med sin lesbiske veninde. Rappe bemærkninger og banale udsagn fyger hen over siderne som et stormvejr. Der kommer også en lammeskæv privatdetektiv indover. Den ene del af handlingen går på de utallige mord, der finder sted på piger med Lous udseende. Den anden går på pigens oprindelse og natur. Det er nødvendig staffage omkring denne gang ’Varulv and the City’, hvor det er de andre, der dør. Ronda Thompson har så mange påhit, at hun løber sur i dem. Til gengæld fejler gaspedalen ikke noget. Og i udstødningen kommer så disse stærke og belevne udsagn, der er al vampyrskrivnings bidemærke, F.eks.: »Du har efter al sandsynlighed reddet mit liv«. Eller: »Begynd i Nevada. Og stol ikke på nogen«.
