Skal det være retro, så lad det blive retro! Sådan tænkte sikkert debutant Tommy Kjeldahl Jensen, da han satte sig ned og skrev bogen om ’Kildebanden’. Handlingen foregår tilmed i Gammel Rye. Og der er intet nyt under solen. Kampen mod skaterdrengene ’Kildebanden’ er en tryg og gennemført opstabling af alle mysteriegenrens klicheer. Især dem af ældre dato. Hvor er det trygt at følge Johan på 12 år, der grundlægger en hemmelig klub, da han ude i skoven finder en skjult kilde. Sammen med vennen Martin og to søde piger, den fornuftige Ditte og den småsensuelle Isabella, tager banden kampen op mod en anden bande. Det er skaterdrengene. Nogle af de værste bøller i området, også når man regner selve Ry med. Skaterdrengene er under ledelse af den skrupelløse Cool-Johannes, og de driver maskepi med den forlængede kineserlookalike Johnny-Loop. Der er lagt i kakkelovnen. Politiet er imponeret Det store opgør i Old Rye finder sted under det årlige middelaldermarked, hvor det er tilladt at klæde sig tosset som munk eller nonne. Skaterne har planlagt at røve fra boderne, men kildebanden er i hælene på dem og lokker bøllerne ud til den store finale, hvor Johnny-Loop kommer til at leve op til sit navn, fastgjort som han er til den ene møllevinge. Selv politiet er imponeret. Og ligesom med Jan og flere af de andre drengedetektiver, er det faderlig ros, som driver værket. Forfatteren har skabt en fin krølle på sin historie, så alle retrovioliner må i gang igen. Johans ’straf’ er at skrive om kildebandens meritter i et kladdehefte. Da han vågner om morgenen, har nogen skrevet til sidst: »Jeg er stolt af dig, Johan«. Og bogen slutter således: »Jeg tror, det var far«.