Hvis man ved en spindoktor forstår en kommunikationsstrategisk lejesvend, så var Naziregimets propagandaminister det ikke. Joseph Goebbels var en politiker med en mission – han var fanatisk nazist og antisemit. »Adolf Hitler, jeg elsker dig, fordi du er stor og enkel på samme tid. Du er det, man kalder geni«, skrev Goebbels i 1926. Han forblev Førerens loyale iscenesætter til sit sidste åndedrag i haven over Førerbunkeren. Kyndig og indholdsrig Med universitetslektor og Tysklands-ekspert Karl Christian Lammers’ biografi ’Goebbels – Hitlers spindoktor’ har vi nu et stort værk på dansk om propagandisten og politikeren Goebbels. Bogen er kyndig og indholdsrig, men kører til tider i tomgang med unødige gentagelser. Lammers portrætterer en kompleks, spændende, knivskarp og uhyggelig personlighed. Rheinlænderen med klumpfoden var med sin humanistiske universitetsgrad en sjælden fugl på Det 3. Riges allerøverste etager, måske den bedst begavede topnazist og i hvert fald den mest velskrivende. Det ses af et hav af artikler og taler og af det enorme dagbogsværk, Goebbels tog hul på i 1923, og som han videreførte helt til 1945. Dagbøgerne, der nu er udgivet, hører naturligvis til biografiens hovedkilder. Rettede ind efter Hitler Lammers viser overbevisende, at Goebbels var mere end ’his masters voice’, for Goebbels blev central for skabelsen af førermyten om Hitler som de hårdtprøvede tyskeres messias. Fra midten af 1920’erne iscenesatte han Hitler og nazismen med moderne propaganda – radio, ritualer, masseopbud, manipulation og giftig agitation. Tilsat brunskjorternes gadeterror skulle propagandaen erobre masserne. Nazisterne kom til magten, og Goebbels blev propagandaminister. Goebbels havde oprindelig tilhørt nazistpartiets venstrefløj, og i sit kunstsyn f.eks. var han ikke reaktionær. Men han rettede hurtigt ind efter Hitlers holdninger. Propagandaministeren, med bl.a. filmproduktion under sig, tiltrak masser af kvinder, og ’Bukken fra Babelsberg’ tog grådigt for sig af retterne. En dyr affære Hans langvarige affære med den smukke tjekkoslovakiske skuespillerinde Lida Baarova kostede ham dyrt. Rygterne løb, og da Goebbels’ familieliv med fru Magda og en stor børneflok repræsenterede det nazistiske mønsterægteskab, fik Hitler afsluttet affæren i 1938. Goebbels tabte indflydelse. Først da de tyske tropper i slutningen af 1941 var frosset fast foran Moskva, og propagandaministeren agiterede i hele Tyskland og tog initiativ til en enorm tøjindsamling til soldaterne, kom han ifølge Lammers igen tilbage i inderkredsen omkring Føreren. På samme tid var tilintetgørelsen af jøderne begyndt. Goebbels var tidligt orienteret om jødeudryddelsen, bakkede 100 pct. op og pressede som Berlins Gauleiter kraftigt på for at få gjort hovedstaden ’Judenrein’. Den totale krig Med de tyske nederlag trak Hitler sig efterhånden helt tilbage fra offentligheden. Goebbels påtog sig rollen som den, der skulle sælge den totale krig og udrydde den tyske befolknings pessimisme. Propagandaministeren kom på hårdt arbejde, for Stalingrad og luftangreb demoraliserede tyskerne. Det var i den forbindelse, Goebbels i februar 1943 holdt sin mesterlige og skræmmende tale i Sportpalast i Berlin med det retoriske spørgsmål »Wollt Ihr den totalen Krieg?« 14.000 tilhørere brølede et ja, som blev transmitteret til hele Tyskland. Goebbels’ propaganda hamrede løs, myten om den stærke og usårlige ’Fører’ blev atter mobiliseret. Men da var afmytologiseringen i fuld gang. Undergangen Umiddelbart efter det mislykkede attentat på Føreren i juli 1944 skrev Goebbels om Hitler: »Han er det største historiske geni i vor tid. Med ham vil vi opnå sejren eller gå heroisk under med ham«. Det blev undergangen. Og den blev ikke heroisk, men forfærdende destruktiv. Goebbels-parret beordrede mordene på deres seks børn, og for Goebbels selv endte det hele den 1. maj 1945 – med en giftpille.