I det tilfælde, at De aldrig har slået et menneske ihjel: Hvordan forklarer De så over for Dem selv, at det aldrig er kommet så vidt?«.»Ville De gerne være Deres kone?«.»Findes der venskab uden affinitet mellem personernes humor?«.»Er De ven med Dem selv?«.Skemaer med personlige spørgsmål – a la ’Prousts spørgsmål’ – er en journalistisk genre med vind i sejlene for tiden. Og med god grund, for den giver indtryk af, at vi kommer ’tæt på’ denne eller hin person – bliver personlige så at sige – og det er jo efter sigende dét, vi gerne vil. Nu er chancen her imidlertid for ved samme metode at komme tæt – eller måske bare tættere – på sig selv ved den store schweiziske forfatter Max Frischs mellemkomst. Af hensyn til vigtigheden Frischs lille bog ’Spørgeskemaer’ er netop udkommet på dansk, oversat af digteren Maja Lee Langvad, og den kan bedst beskrives som en slags poesibog for voksne. Bogen består af lutter spørgsmål grupperet i elleve skemaer, der hver kredser om hver sit store emne: ægteskab, død, ejendom og venskab blandt andet. Spørgeskemaerne er oprindelig udvundet af Frischs dagbog fra 1966-1971, som også fungerede som en slags litterært øvelokale for ham. »Er ægteskabet stadig et problem for Dem?«, lyder et af spørgsmålene, som viser noget af dét, Frisch er god til: Nemlig at indbygge stiltiende antagelser i spørgsmålene, som på en gang skaber fortrolighed og sætter fælder op for den adspurgte. Det gør også de færdigformulerede svarmuligheder, som af og til følger efter spørgsmålene. Når de virker, spørgsmålene – og det gør mange af dem – provokerer de netop læseren til at tænke selv og til at tænke videre. Det gør de også ved hjælp af små, men syleskarpe præciseringer af dagligsproget – som i dette eksempel: »Er det lykkedes Dem at lære Deres børn at kende, dvs. ikke at se dem som sønner eller døtre?«. At det er en forfatter, der sætter dagsordenen, fremgår tillige af de mange spørgsmål, der forudsætter umulige situationer eller er af kosmiske eller metafysiske dimensioner. Man er hverken ved præst eller ved psykoanalytiker her, men netop i selskab med en uleflende forfatter, der spørger ikke for svarenes eller opbyggelighedens skyld, men af hensyn til vigtigheden af at forny sin undren og holde sindet åbent og eftertanken vakt også i forhold til livets besværlige og ubehagelige spørgsmål. Som her stilles med stor elegance.