To mennesker, lige så mange cigaretter, men kun ét fyrtøj. Hvor mange skæbnesvangre bekendtskaber er ikke kommet i stand på den konto? Hvor mange elementære ordvekslinger om ild og tændstikker har ikke åbnet dramaet mellem to fremmede? På film, på scenen og under gadelampens skær i den virkelige verden? På fornemt dansk I den schweiziske dramatiker og romanforfatter Peter Stamms debut, ’Agnes’, som nu, takket være det unge forlag Rosenkilde Bahnhof, foreligger på fornemt dansk her ti år efter, bliver det således også rygepausen foran Public Library i Chicago, der ’antænder’ affæren mellem den jeg-fortællende schweiziske fagbogsforfatter på gennemrejse og den cellospillende fysiker Agnes. Som trådt ud af Edward Hoppers malerier står Stamms personer: ensomme og afgrænsede figurer, oven i købet med den halvtomme kaffebar som yndet scenografi. Strangers in the night – amerikansk storbymelankoli i lidt turistet og klichéfyldt udlægning, kunne man frygte. Men Stamms karakterer hæver sig over lokalkoloritten og den indlysende modernitetskritik ved netop at have humor og en besnærende, mytisk kraft. Og så fortælles deres love story som en raffineret gyser, mens efterår bliver til vinter, sneen daler blidt og frosten tager til ... En underspillet lille sag Det fortælletekniske raffinement består i, at de to elskende begynder at digte deres fælles historie på computeren i den ydmyge lejlighed, alt imens historien udfolder sig. Et i enhver henseende tøjlesløst projekt, som selvsagt løber af sporet, mens forløbet elegant-ironisk kommenterer forfatterens magtfulde kontrol – og tab af samme. ’Agnes’ er en meget helstøbt, underspillet lille sag. En forsigtig fremvisning af menneskelig nøgenhed og skæbnens storhed, som den slags tager sig ud i de mere anonyme kroge af metropolen. De prunkløse hovedpersoner fascinerer i kraft af deres afskrællede fremtoning og ikke-materialistiske orientering. Sært løsrevne fra deres egen tid, men fanget i fortællingens. Romanen går til marv og ben som kulden en vinterdag i Chicago.