Gud ved, hvordan det er at bo i Fjällbacka? Den svenske lilleby har sat scenen for Camilla Läckbergs tre storsælgende krimier, og nu lader hun igen blodighederne skylle gennem gaderne ’Ulykkesfuglen’. Er det godt for byens omsætning? Traver klodens turister nysgerrigt rundt i håb om at få et glimt af kriminalassistent Patrik Hedström og hans smækre forfatterkone, Erica? I romanen er det dét scenarie, medlemmerne af byens kommunalbestyrelse drømmer om, da et realityshow vælger byen som ramme for sæsonens produktion. En høj promille Samme dag produktionsholdet ankommer, modtager Patrik et alarmopkald om en bilulykke. I bilen sidder Marit, en af Fjällbackas indbyggere. Man antager, at der er tale om en singleulykke, men hvorfor har en afholdskvinde en promille på 6,1? Patriks fornemmelse for mord pirres af Marits indebrændte eksmand, men underbygges for alvor, da obduktionen viser, at alkoholen efter al sandsynlighed er tvunget i hende. Alligevel peger fundene ingen steder hen, og Patrik er på nippet til at lukke sagen, da en af de unge kvindelige realitystjerner pludselig findes død i en affaldscontainer. Tilfældighed eller sammenhæng? Patrik og hans hold knokler resultatløst rundt, indtil en række gamle sager med paralleller til Marits dukker op. En morder er løs En eller anden har i årevis ombragt mennesker forskellige steder i Sverige ved at tvinge store mængder alkohol i dem. Hvorfor? Og hvordan hænger sagerne sammen? I modsætning til sidst tager det denne gang Läckberg en krig at komme op i omdrejninger. Alt for meget tomgang og sniksnak skal fortæres, før det for alvor rykker. Men så rykker det faktisk. For Läckberg er, når det stikker hende, efterhånden så dreven en krimismed, at hun skruer på spændingsknapperne fermt kalkuleret og i afmålte doser. Et godt eksempel er det metanarrative niveau, hun stopper ind mellem kapitlerne. En fin lille motor, der sparker spændingen i vejret og pirrer på den fede, intellektuelle måde. Til gengæld halter det med hele det sociale bagtæppe, som hun, sammen med andre femikrimiforfattere, ellers har medvirket til at folde mere ud, end krimigenren traditionelt har for vane. Konen er fuldstændig uinteressant Sidst slæbte Patriks førstegangsfødende kone rundt på en identitetskrise i middelsvær størrelse, der ikke bare ramte med sin overbevisende beskrivelse, men også satte hud og hår på konefiguren. Denne gang er Erica psykisk stabiliseret og fuldstændig uinteressant. Og med få undtagelser gælder det hovedparten af persongalleriet omkring hende og Patrik. Hvis krimiplottet skal kombineres med mere udfoldede skildringer af hovedpersonernes sociale virkelighed og psykiske habitus, hvad denne anmelder bifalder, skal det gøres med engageret indlevelse, ellers smager det af påklistret andenhåndsarbejde og risikerer i værste fald at udvande krimiplottet. Kan Fjällbacka på længere sigt kan fastholde læsernes interesse? Endelig er spørgsmålet, om det provinsielle kredsløb i Fjällbacka på længere sigt kan fastholde læsernes interesse, eller om Läckberg må diske op med bredere samfundsmæssigt udsyn. ’Ulykkesfuglen’ klarer akkurat skærene som læseværdig, men Läckberg har taget vel let på tingene og tydeligvis glemt at smide sjæl i linjerne. Ærgerligt hvis hendes talent spildes på metervareproduktion, fordi tidsplanen skal holdes og pengene skal rulle – også i Fjällbacka.