Hvem er de kreative? »Eliten i Danmark er delt i to: Den ene side er den traditionelle og overvejende borgerlige elite, der fortsat dominerer i erhvervslivet. På den anden side har vi fået en ny elite, som er ansat i den offentlige sektor og i de kreative erhverv: medieverdenen og reklamebranchen osv. Begge eliter har lange uddannelser og gode job, men den kreative klasse adskiller sig ved at have helt andre politiske holdninger end den traditionelle elite. De går ind for det multikulturelle samfund, og i skoledebatten lægger de vægt på det lystbetonede og kreative, frem for det faglige og konkrete. Den kreative elite står stærkt i uddannelsessystemet«. Tror du, at de kreative vil anerkende, at de er lige så elitære som de borgerlige? »Det er jo paradokset. Det er nemlig en elite, som ikke har lyst til at være elite. Men pointen er, at når de indfører en kultur i uddannelsessystemet, hvor man f.eks. i folkeskolens ældste klasser lægger vægt på at være kritisk på en universitær måde, er det en tankegang, som den kreative elite har lært på de høje uddannelsesinstitutioner. Det gøres til normen for hele uddannelsessystemet, også for det store flertal, der tænker helt anderledes – og dermed skabes der en ulighed«. Skal vi ikke leve af at tænke abstrakt? »Det er lidt en myte. Jeg er ikke imod, at man lærer teorier. På nogle punkter er det jo nødvendigt. Men om 20 til 30 år vil flertallet af danskere stadig skulle have en kort videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Dit spørgsmål afspejler i virkeligheden de velstillede akademikeres verdensbillede; nemlig idéen om, at alle skal tænke som akademikere«. ’Velstand uden velfærd’ fra 1969 af chefredaktør på Aktuelt, Bent Hansen, var den første debatbog, du læste. Ser du din bog som en forlængelse af den tradition? »Det gør jeg bestemt. Men sjovt nok har jeg først tænkt over det denne sommer, hvor jeg genlæste Bent Hansens bog. Det gik op for mig, at også rent stilistisk bruger vi den samme form. Hans bog er også en blanding af statistikker, betragtninger om samfundet og en masse levende mennesker, som fortæller om deres liv. Han var en af de første, som gjorde opmærksom på, at i en tid med øget velstand var der faktisk nogle mennesker, der ikke var en del af opsvinget. Det er den samme pointe, jeg viderefører«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





