Der var engang og for flere bibliotekslove siden, at folkebibliotekerne var forpligtede til at indkøbe »det bedste af den på dansk foreliggende litteratur«. Det skal de ikke i dag, nu skal bibliotekerne i deres materialevalg tage andre hensyn, men det er dog ikke direkte forbudt at købe god litteratur eller den litteratur, nogle biblioteksfolk har valgt at kalde for den smalle, dvs. bøger der er andet end lige spænding og handling. Men med den indstilling, som chefen for Københavns Hovedbibliotek Pernille Schaltz har givet udtryk for, kan man med nogen ret frygte, at denne litteratur, som ofte er den, der med hensyn til sprog, komposition, idé har noget mere i sig end den populære handlingslitteratur, vil få ringere betingelser, end den allerede har i dag. Lokke de unge mænd ind i biblioteket Folkebibliotekerne anskaffer i dag også mange andre typer materialer, hvilket de ifølge biblioteksloven er forpligtet til, men når man ser på, hvad der bliver anskaffet, kan man få det indtryk, at kvalitetstænkningen er sat på standby, for en del af disse materialer forekommer at være anskaffet ud fra nogle kriterier, som ikke har meget eller rettere noget som helst med kvalitet at gøre. Et af Pernille Schaltz’ argumenter for at ville anskaffe andre materialer end dem, man hidtil har anskaffet, er, at hun vil lokke de unge mænd ind i biblioteket. Det er et smukt argument, men det bliver garanteret en tung vej op ad bakke, al den stund at en del unge mænd aldrig kunne finde på at sætte deres ben på et bibliotek, uanset hvilke bøger og andre materialer (computerspil, digitale medier) Pernille Schaltz vil købe til dem. Og af hensyn til denne potentielle lånergruppe vil Pernille Schaltz uden tilsyneladende nogen skælven genere flere andre lånergrupper ved at skære titler bort og eksemplarantallet ned, så disse får vanskeligere ved at få opfyldt deres læsebehov og -ønsker.
‘Mordet på biblioteket’ Pernille Schaltz udtaler med saft og kraft, at de mindre populære bøger skal indlogeres på depot. Så må man lige spørge, hvordan de bøger dog skal komme ud fra deres depot, hvis der skulle være lånere, der måtte ønske at læse dem? For forestiller Pernille Schaltz sig, at de i forvejen meget løbende bibliotekarer på Københavns Hovedbibliotek skal springe i kælderen, hver gang en låner måtte ønske en depotbog, og derfor vil være væk i 10-15 minutter? Pernille Schaltz er også kendt for at nedlægge læsesale, så man kan frygte, at den utroligt velfungerende læsesal på Københavns Hovedbibliotek med dens meget kompetente og hjælpsomme bibliotekarer vil blive ’omorganiseret’, dvs. reelt nedlagt. Sker det, må det være oplagt at skrive en bog, der ikke hedder ‘Mordet i biblioteket’, men ‘Mordet på biblioteket’.