Hvad læser du i øjeblikket?
»Det er en bog, der hedder ’Drinking: A Love Story’ af Caroline Knapp«.
»Det er en selvbiografi, skrevet efter at hun er holdt op med at drikke. Den beskriver, hvordan hun har skjult sit misbrug – sådan noget med at gemme sprut alle mulige steder for at være sikker på ikke at løbe tør. Men den er egentlig ikke sørgelig eller navlepillende, bare konstaterende«.
»Det er jo tankevækkende, at hun har været fungerende og succesfuld klummeskriver, mens alt det her stod på ... Jeg har faktisk læst mange af den slags bøger om druk og alkoholmisbrug – måske fordi jeg selv i perioder holder op med at drikke, når jeg skal arbejde meget, som for eksempel i øjeblikket med turné og indspilning af en ny Raveonettes-plade«.







