Forfatteren Peter Adolphsens roman ’Machine’ er blevet nomineret til den internationale Impac-pris, som er den største pris, der gives til et enkelt værk.
’Machine’ er nomineret af hovedbibliotekerne i Århus og København. Den lille komprimerede roman er den ene af i alt 156 nominerede bøger, som er skrevet af en lang række af verdens betydeligste og mest læste forfattere. Blandt de kendte navne er Paul Auster, Alaa Al Aswany, Siri Hustvedt, Peter Carey, Kate Atkinson, Hanif Kureishi, Richard Price, Jose Saramago, Philip Roth, Marylinne Robinson, Linn Ullmann, Fred Vargas og Salman Rushdie.






