Harry Motor er årgang 1921, men brugtvognsværdien fejler ikke noget. Der kommer kulør på redaktørens grå hverdag, da den 85-årige pludselig kommer blæsende ind på redaktionen med sine sommerbidrag, sine talegaver og sit efternavn, der udtales med tryk på sidste stavelse, ligesom vi alle ved, at motórcykel gør. Efter at have haft dette nom de guerre i en menneskealder gik Harry en dag i 1980'erne op på rådhuset og bad om helt formelt at få Jensen udskiftet med Motor: »Hvad er Deres tilknytning til navnet?«, spurgte embedsmanden, som ikke hørte på Harry Motors livshistorie (automekaniker, direktør for Volvo både her og hisset, fast stjerneskribent i FDM's blad Motor gennem 31 år) i mange øjeblikke, før han sagde o.k., o.k., O.K. Ingen opladning Så han hedder Motor, og i Florida har han to amerikanske sønner, som begge bærer det velkørende navn. Selv indser jeg straks, at det er nu, det er nu: Vores lille sommerinterview skal ikke aftales, det skal udføres, så jeg griber ud efter pen og papir og spørger uendelig opfindsomt: Hvordan lader du op i sommerferien? »Hvad mener du? Jeg har da ikke brug for nogen opladning, jeg har holdt ferie hele mit liv, jeg har altid kun lavet noget, der var sjovt, og siden jeg gik på pension, har jeg skrevet 34 bøger eller deromkring ...«. Fast møde med RembrandtIngen ritualer, ikke noget, du plejer at gøre? »Jo, jo, jeg tager til London, og så sætter jeg mig en uge i Waterstones, den kæmpestore boghandel, du ved, hvor der både er restaurant og lokum og kopimaskine, når man falder over noget spændende. Det er utroligt, hvad der rummes af viden og klogskab i alle disse bøger, og her kan man så sidde i selskab med de allerstørste ånder i verden«. »Man skal læse, ja man skal, og det er noget af det vigtigste, vi skal lære vores børn: at læse, og helst både på engelsk, tysk og fransk. Selv må jeg desværre nøjes med dansk og engelsk, jeg er i gang med Marcel Prousts 'På sporet efter den tabte tid', men må klare mig med oversættelsen«. »I London, hvor jeg har boet engang og tilbragt masser af ferier, har jeg også et fast møde med Rembrandt. Der er to bestemte selvportrætter på National Gallery malet med 35 års mellemrum. »Ser du dig selv lige så ærligt?«, spørger han mig, og næste gang må jeg tilbage og høre, hvad han nu har at sige«. »Også maleren Lucien Freud er jeg meget optaget af. Han maler på en oprørsk, stødende, interessant måde, som er stik imod al den elektroniske sødme, vi er omgivet af. Han maler gamle, udslidte mennesker uden tøj, mennesker sådan som de faktisk ser ud. »Og hvordan ser du selv ud?«, spørger jeg mig selv. Som et billede af Lucien Freud?«. »Da jeg fandt denne her dejlige pige på 43, min nuværende kone, sagde jeg også til mig selv: »Hvordan vil hun sige, at du ser ud nøgen?«. Og ved du, hvad hun sagde? Hun sagde: »Du ser dejlig ud««. På vej til højskole »Men jeg tager altså hverken til Gilleleje eller Sydfrankrig, jeg tager til London - også fordi det er dér, jeg finder de fleste af mine gamle frimærker. Jeg samler på det første danske frimærke fra 1851, et 4RBS (det betyder rigsbankskilling), trykt på 8 kobberplader à 100 stk., og jeg mangler kun 16 ...«. Du har 784?? »Ja, og jeg finder måske de sidste i London. Jeg fandt engang ...«. Men lige nu er Harry Motor på vej på sommerhøjskole i Løgumkloster, hvor han bl.a. skal høre Johannes Møllehave under overskriften 'Det skal mærkes, at vi lever': »Han er en klog mand, men jeg kan aldrig huske noget som helst af, hvad han siger, fordi han har sagt alting«. Skal du bare være elev? »Ja, jeg sidder lige så stille i fem minutter, og så tager vi fat ...«. Harry Motors sommerhusbibliotekM.J. Gelb: Lær at tænke som Leonardo da Vinci. »Den bog har givet mig alt, jeg gerne ville lære mine børn, men ikke fandt ord for. Køb, lån eller stjæl den. Genier fødes ikke, de skabes«. Benny Andersen og Johannes Møllehave: Det skal mærkes at vi lever. »Se bort fra Bennys kærlighedsliv og Møllehaves ustrukturerede snakkesalighed, så har du en dejlig, underholdende feriebog«. John Grisham: The Broker. »Spændende juristforfatter, god underholdning, medrivende plot, men uden bare én dråbe sædvæske i sengehalmen. Fås på dansk, men er bedre på engelsk«. Joakim Jakobsen: Le Tour. »Sommerferie er Tour de France. Her er spændende og grundig underholdning om verdens største cykelløb. Fængende skrevet i alle 21 gear på godt dansk«. Bjarne Reuter: Løgnhalsen fra Umbrien. »Utroligt inspirerende og fantasifuld. De senere års bedst anmeldte danske bog. Trøster som regn, lindrer som søvn, mildere end smil og blidere end dug«. Dale Carnegie: Lev livet uden bekymringer. »En kyndig psykolog har skrevet verdens bedste bog. Min bog om emnet hedder: 'Succes som menneske' og er skrevet af en arbejdsmand. Og udsolgt!«. Bruno Kvist: Mozart - mennesket bag musikken. »Kvist skriver ikke så meget om bim, bam, bum, men om mennesket bag lydene. Og det gør han strålende. I øvrigt et flot stykke boghåndværk«. Ebbe Kløvedal Reich: Efter krigen - før freden. »Jeg oplevede den tid, som Kløvedal gennemgår, anderledes, men han var oppe i luften, jeg gik på jorden. Interessant og tankevækkende«. Guy Corneau: Findes lykkelig kærlighed overhovedet? »Efter tre koner leder jeg stadigvæk. Men bogen har mange undskyldninger. Læs side 25 om mand og kvinde på sofa. Teksten er om jer«. Bill Bryson: En kort historie om næsten alt. »Kan man ikke falde i søvn i ferien, læser man blot et kapitel, så kører man intelligent på overdrive lige ind i drømmeland. Der er 660 sider!«.