Du havde skrevet et 1-tal for meget i dit telefonnummer ... »Hold op hvor er jeg dum, hva'! Det er ikke sådan, når man ikke bruger sit eget nummer, så tænker man ikke så meget over det«, lyder det med smil i stemmen fra hjerneforskeren Morten Kringelbach, der hermed bliver sit eget eksempel på en af hjernens forunderlige mekanismer. For at kunne generalisere skal vi kunne glemme. Noget må smides ud, så vi kan få øje på det vigtige, forklarer han senere og hiver bl.a. Borges-historien 'Funes, den erindrende' i sit sommerhusbibliotek frem som en vidunderlig fortælling om netop det. Sidder og spilder is Men lige nu og her ved samtalens begyndelse trænger et andet emne sig så voldsomt på, at forfatteren til bogen 'Hjernerum - den følelsesfulde hjerne' næsten ikke kan tale. »Uhmm ... jeg sidder lige og spilder min is, ikke ... det er svært at tale og spise samtidig ...«. Hvad har du i din is? »En af mine gode venner lavede en iskagebod herovre i Oxford, mens han gjorde sit doktorat i antropologi færdig, og nu er den vokset til noget nær et imperium. G&D's, som de kalder sig, laver al isen fra økologiske køer, min er en vaniljeis, og jeg siger dig, den er helt fantastisk!«. Virkelig passioneretDet lyder, som om is er en vigtig del af sommeren? »Uhmm ... ja ... så er jeg færdig! med is ud over det hele«. Bedre optakt til at spørge dig om din opskrift på opladning i ferien får jeg vist ikke, om end opdraget går på at fritte dig for din åndelige og mentale opladning. Hvad gør du i sommerferien? »Laver man noget, man virkelig er passioneret med, kan man ikke bare slå fra og sige »nu tager jeg sgu fri fra det hele««. God litteratur og videnskabelige eksperimenter Så når Morten Kringelbach sammen sin fransk-senegalesiske hustru, der er antropolog, og parrets to døtre tager til Danmark og Frankrig om sommeren og til Afrika om vinteren, er forskningen også med. »Det, jeg er interesseret i, handler jo først og fremmest om følelser og om at forstå, hvorfor vi gør de ting, vi gør. Så for mig er arbejde meget vidunderligt forstået på den måde, at det lige så meget er at læse litteratur. Et langt stykke hen ad vejen lærer vi lige så meget om menneskelig natur ud fra god litteratur som fra videnskabelige eksperimenter«. »Den gode litteratur er også gode fagbøger, som prøver at finde en videnskabelig måde, hvormed vi kan tilgå problemstillingerne. Hvad vil det sige at være meget glad? Lykkelig måske til og med. Hvad vil det sige at opnå stor nydelse? Hvad vil det sige at være deprimeret? Hvorfor er det, at den glæde, man normalt føler, den føler man ikke mere i samme grad, når man er deprimeret? ... «. Sande for os selv Morten Kringelbachs hverdag består af mange parallelle verdener, og han skifter med lethed mellem dem, fornemmer man. Fra is til forskning, fra den sidste term-undervisning af psykologistuderende til interview, fra Europa til Afrika, fra fordybelse til leg. »Jeg nyder også intenst at lege med mine børn og være sammen med min kone. Det vigtigste, man kan gøre med sine børn og for sig selv, er vel, at de oplevelser, man giver dem, er i kraft af nærvær. Fysisk og åndeligt. At man f.eks. ikke bare sender børnene ud i haven for at lege, men selv går med og måske udfordrer dem til at prøve noget, de ikke troede, de kunne eller turde«. Hans eget stærkeste sommerminde er ét, hvor han var sammen med sin farfar nede ved bedsteforældrenes sommerhus på Lolland-Falster. Farfaren havde haveslangen fremme, og de løb splitterfornøjede rundt og sprøjtede med det kolde vand i det varme vejr. »Jeg var ikke særlig gammel, men jeg kan bare huske det så tydeligt, også selv om det måske rent faktisk ikke er foregået præcis sådan eller lige der. Sådan er vores hukommelsesspor. De er vigtige, fordi de er sande for os selv. Fornemmelsen af at løbe nøgen rundt og være rigtig, rigtig glad for at være sammen med min farfar og for at blive afkølet i heden og for at få lov at opdage, at man kan drille nogen... det minde står stærkt... «. Hold lige fast KLIK, KLANK, hyletone, rumklang. »HOLD LIGE FAST, HOLD LIGE FAST, det kan være jeg mister dig nu!«. Er du der? Er du der? »Er du der stadig? ...«. Og så er Morten Kringelbach forsvundet, ind i et andet univers, der ikke tillader mobiltelefoni. Morten Kringelbachs sommerhusbibliotek »En god bog skal gribe fat i én. Man skal kunne glemme sig selv i den og samtidig kunne dele den med andre. Man bliver fortalt nogle historier, man også kan bruge til at spejle sig i. Så jeg har valgt at anbefale både klassikere og bøger, jeg godt kunne tænke mig, at andre danskere også opdagede«. Jorge Luis Borges: 'Fiktioner' Jared Diamond: 'Collapse' Hugo Pratt: 'Le désir d'être inutile' Alan Lightman: 'Einsteins drømme' Derek Walcott: 'Tiepolo's Hound' Jean Yves Cendrey: 'Les jouets vivants' Haruki Murakami: 'Norwegian Wood' Walter Mosley: 'Always outnumbered, always outgunned' Gabriel García Márquez: '100 års ensomhed' Mikhail Lermontov: 'Vor tids helt'