Pil Dahlerup har engang defineret litteratur som »en type tekster, der er beregnet på at melde mangetydigt ud, og som sigter videre, dybere og højere end blot at meddele meninger«. Et smukt litteraturbegreb, som vi ikke tøver med at lægge til grund for den erotiske litteraturs kanon, som vi her på siden er i færd med at etablere i lystigt samarbejde med vore læsere. Nu vi er ved litteraturteorien: Hvad er litterær betydningsdannelse egentlig for en størrelse? Well, Atle Kittang skelner mellem 1) betydning som kommunikation mellem forfatter og værk. 2) Betydning som kommunikation mellem værk og læser samt 3) betydning som noget, der opstår bag om ryggen på forfatteren. Mon ikke de fleste af vore frimodige læsere abonnerer på punkt 2? Det skulle vi mene. Hvorfor møjsommeligt rejse kloden rundt for at indsamle værker til sit erotiske hjemmebibliotek, hvis ikke man som læser håbede på en eller anden form for betydningsdannelse i sit indre ved den efterfølgende læsning?! Hvorfor sutte Vladimir Nabokovs sukkerknald af en bog, måske vor yndlingsroman i det hele taget, i sig, hvis ikke det var fordi 'Lolita' på hver eneste side river og flår i de smagsløg, hvormed man selv smager på tilværelsen? Nuvel, vi skal i gang med vor liste. Snesevis af læsere, mænd såvel som kvinder, har bidraget til den. Man taler så meget om den manglende sammenhængskraft i det moderne samfund. Sikke noget pjat. Utallige er de bånd, der binder mennesker sammen. De erotiske er blandt de stærkeste, ved vi nu. Listen afspejler de anbefalinger, vi har modtaget. Både fra de, der har villet lægge navn til og dem, der har bedt om diskretion. Først til udlandet, så til Danmark og så til faglitteraturen, så er der serveret: Kama Sutra. Vatsyayana. 2000 år gammel indisk elskovslære. Elskovsdigte. Ovid. (Dansk 1932) Tusind og en nats eventyr (persisk ca. 800 e. Kr.). Den duftende have (ca. 1525).Abu al-Nafzawi Arabisk seksualhåndbog. Dekameron (1348-53, Gyldendal 1966). Giovanni Boccaccio. Mit livs historie. Giovanni Giacomo Casanova (på dansk 1940, oversat af Otto Gelsted, pirrende tegninger af Hans Bendix). Skæmtsomme Historier (1831) Honoré de Balzac. My secret life. 'Walter' (Henry Spencer Ashby (1834 - 1900)). 11 bind om den ukendte victorianske og britiske levemand Walter og hans brogede sexliv. My life and loves (1922-1927). Frank Harris. Fanny Hill - en glædespiges erindringer (1749). John Cleland. Justine - eller dydens genvordigheder (1791). Donatien Alphonse Francois Marquis de Sade. Venus i pels (1870). Leopold von Sacher-Masoch. Lady Chatterly's elsker (1928). D.H. Lawrence. Historien om øjet (1928). George Bataille. Venusdeltaet (1969), Dagbog 31 - 34, Dagbog 34 - 39, De små fugle (1979). Anais Nin. Sonetter om den mørke kærlighed (1935/36). Federico Garcia Lorca. Krebsens vendekreds (1931) og Sexus (1949) Henry Miller. Sangen om den røde Rubin (1956). Agnar Mykle. Lolita (1955). Vladimir Nabokov. Nøglen (1962). Tanizaki Jun'ichiro. Madame Bovarys fristelser (1992). Louise J. Kaplan Luft under vingerne (1975) og Fanny (1981). Erica Jong. Kneel Down and Lick My Feet. Amy Tamada i 'Monkey Brain Sushi' (2002) O's historie (1995) Pauline Réage (Dominique Aury). Sensommerudflugt (1991). Mary Wesley. Slagteren (1989) Alina Reyes. Elskeren (1992). Marguerite Duras. Lulu (1990) og Jeg kalder dig Fredag (1992). Almudena Grandes, Den første kærlighed (1992) Marc Cholodenko. Peniselskeren - og andre mænd (2000). Mutsuo Takahashi. Lyst ( 2004). Elfriede Jelinek. 100 tag med hårbørsten før sengetid (2004). Melissa Panarello. Shanghai baby (2002). HUI Wei. Catrine M's seksuelle liv (2002) Catherine Millet. Erotiske Situationer (1838) Emil Aarestrup. Kællingedigte eller lykkelig kærlighed (1944). Jens August Schade. Sytten (1953). Soya. Krese, en rhapsodi af digte (1963). Jørgen Sonne. Eroterne (1977). Jørgen Sonne. Creme Fraiche (1978). Suzanne Brøgger. Popsange (1983). Michael Strunge. Rådhus (1997). Pablo Henrik Llambias. (Ifølge vor læser Jesper Lützhøft »nok udelukkende det afsnit, hvor fortælleren udklædt som en koboltblå Pjerrot, knepper Connie, en 40-årig rådhussekretær, da han leder efter informationer om rådhusbyggeri«). Ellevild (noveller, 1999). Nina Malinovski. Anelser (1992). Ane Schmidt. Smagen af dig (noveller, 2003). Bente Clod. Hjertet i hænderne (1990). Lone Bjelke. Glædespiger (1993). Lulu. L'élément érotique dans la caricature (1906). Edouard Fuchs. Bilderlexikon (1928). Institut für Sexualforschung in Wien. Et kulturhistorisk grundværk i genren - med suveræn billedside. The encyclopedia of Erotic Literature (1962). Dokumentary Books, New York. Forbidden Erotica (Taschen 2000). The Rotenberg Collection. Peek. Photographs from the Kinsey Institute (Arena 2000). Libertine Literature in England 1660-1745 (1965). David Foxon. A History of Erotic Literature (1982). Patrick J. Keaney. Om Erotisk og Galant Litteratur (1948). Pierre Marteau. Kærlighedens Billedbog. Ove Brusendorff og Poul Henningsen. Bizarre. The Complete reprint (1995). John Willie. Kærlighedens ABZ (1961). Inge og Sten Hegler. Mænds pornografi - kvinders erotik? (1980). Marie-Francoise Hans & Gilles Lapouge. Er Pornografi Skadelig? Annakarin Svedberg. Of women and their elegance (1980). Norman Mailer. Thy Neighbors Wife (1975). Gay Talese. Ikke at forglemme titler fra: Hans Reitzels Sengeheste-serie (fra 1966), Bengt Anderbergs serie 'Kærlighed', som Borgens forlag udsendte i store oplag, Stig Vendelkærs bøger, Erik Nørgaards postkortbøger fra 1960'erne og fremefter, Svea-Bøger, Den Franske Serie, Politi-Bøgerne og Obelisk - og sikkert mange andre. »Er det en pistol, du har i lommen, eller er du bare glad for at se mig?«, spurgte Mae West som bekendt. Klip listen ud, fold den sammen og placer den i tegnebogen. Hvis nogen spørger om, det er en pistol vor læser har i lommen, kan vedkommende fremover svare: »Nej, det er en kanon! Bibliopatklubbens litterære kanon udi det erotiske« Og husk så, som vor læser O. Lindboe skrev til os, »at afstanden mellem reol og seng er kortere, end man tror!«. God fornøjelse! Quiz 1: Hvilken ny dansk roman har været offer for den i særklasse mest uretfærdige behandling af danske boganmeldere? Quiz 2: Og hvorfor bliver (midaldrende) mandlige boganmeldere tilsyneladende provokeret af spirituel fiktion? Send flux glødende (debatindlæg) og svar til vor brevbox!
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00





