Lars Gyllensten er bedst kendt i Danmark for to ting, der begge har at gøre med Det Svenske Akademi. I ti år var han som dets sekretær den, der læste begrundelsen for årets litterære Nobelpris højt. Men da Salman Rushdie fik en fatwa på halsen for 'De sataniske vers', og Akademiet ikke ville protestere, trak han sig ud. Og han fik i den forbindelse følgeskab af Kerstin Ekman. Det forfatterskab, der havde skaffet ham plads i akademiet, har vistnok haft ringe gennemslagskraft i Danmark. Det kredser om de tidløse eksistentielle spørgsmål. En klassiker er spørgsmålet om, hvorfor den gode Gud har skabt en verden, der rummer så meget ondt? Ifølge Gyllensten bliver det spørgsmål endnu mere påtrængende, hvis der, som Gyllensten var tilbøjelig til at mene, ikke findes nogen Gud. Hengivne læsere Om den slags spørgsmål handler en række bøger, der helt ud i formen ligner Søren Kierkegaards. I hans sidste roman, 'Kistbrev', møder man en stockholmer, der over den lejlighed, han har boet i hele sit liv, opdager en hemmelig kvistlejlighed, hvori han finder en kiste, hvori der ligger en række breve, hvori et liv skjuler sig. Lars Gyllensten var læge og har gjort en betydelig indsats i den medicinske udforskning af blandt andet de hvide blodlegemer og øjets udvikling. Han var professor ved det Karolinska Institutet indtil han blev 62. Derefter helligede han sig sit udsøgte forfatterskab. Havde han ikke mange læsere i Danmark, så var de til gengæld hengivne. Det gjaldt ikke mindst Villy Sørensen, der fandt en åndsbeslægtet i den aristokratiske svensker. Da Sørensen for Gyldendal redigerede et Kulturbibliotek, indlemmede han straks en lille essaysamling af Gyllensten med en titel, der kunne minde både om deres fælles inspirators 'Enten-eller' og Sørensens egen 'Hverken-eller', nemlig 'Vist så - eller måske nok'. Et af de emner, Gyllensten diskuterer mest overbevisende i disse essays, er videnskabens dubiøse forhold til magten. Ikke så sært, han kendte jo naturvidenskaben indefra, bedre end de fleste forfattere. I sit forord fremsatte Villy Sørensen den opfattelse, at Lars Gyllenstens forfatterskab er »et af vor tids betydeligste«.