Før havde jeg små bryster og en stor røv ... Nu har jeg store bryster og en lille røv! « ... »Men idioten ved selvfølgelig ikke, at hver gang han kysser mine bryster, er det i virkeligheden min røv, han har fat i ...«. Det er ifølge en af kvinderne i 'Broderier' opskriften på at holde på sin mand i overgangsalderen. Når mænd bliver omkring de halvtreds år, begynder de at se sig om efter yngre kvinder, for selv at føle sig unge, påstår hun. Så i stedet for at lade en tøs høste alt det, hun havde sået gennem femogtyve års ægteskab, beslutter hun sig for at handle: Hun får fjernet fedt fra sin ædle bagdel, og får det injiceret i brysterne. Ventilation til hjertet Vi er til et teselskab hos Marjane Satrapis mormor, hvor kvinder af forskellige afstøbninger og fra flere generationer er samlet »for at hellige sig deres yndlingsaktivitet: At diskutere«. Og diskussionen har et særligt formål: »at tale om andre bag deres ryg«, for »det giver ventilation til hjertet«. Og det formår kvinderne at leve op til i bedste stil. Der bliver fortalt mange små, sjove historier om mislykkede ægteskaber, utro og løgnagtige mænd, og ikke mindst om kvinders forsøg på at finde den rette mand og dermed kærligheden. Tilværelsens basale linjer Med disse historier kommer Satrapi tæt ind på den iranske virkelighed, på godt og ondt, sådan som jeg kender den. Min mormor med hendes »Jeg sætter ild til mig selv!«, når hun var utilfreds med noget, har alt til fælles med Satrapis kvinder. Mellem linjerne får Satrapi også sagt et par ord om den vestlige kultur - også fra en kritisk vinkel. Men mest fascinerende er det faktum, at hun på intet tidspunkt nedgør de forskellige kulturer eller slår den ene oven i hovedet med den anden. Hun har et nuanceret og skarpt blik, og det lykkes hende at gøre opmærksom på kulturernes forældede eller overfladiske sider uden at være fordømmende. 'Broderier' er virkelig værd at læse, fordi den er nærværende og vedkommende. Den beskæftiger sig med tilværelsens basale linjer - og er et smukt og humoristisk udtryk for, at vi har en masse til fælles - uanset hvor vi kommer fra.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema





