Der var nok mange, der var misundelige i begyndelsen af april, da billedet af den indisk-amerikanske Kaavya Viswanathan ryddede forsiden af New York Times' kultursektion. Ikke alene var hun utrolig ung og så eksotisk smuk ud, men hun var også klog, gik på Harvard og debuterede nu med sin første roman, som hun allerede havde fået 500.000 dollar i forskud for. 26. april ryddede Viswanathan forsiden igen - ikke kun i New York Times, men i de fleste af landets aviser og på tv's nyhedsprogrammer tonede billedet af den unge forfatter frem. Og denne gang var ingen misundelig. For Viswanathan blev ikke længere fremstillet som den unge litteraturs store håb, men tværtimod som en gemen tyv, der havde hugget store dele af sin roman, 'How Opal Mehta Got Kissed, Got Wild and Got a Life', fra en anden forfatter. Helt sin egen Næste dag indrømmede den 19-årige studine i New York Times, at hendes bog nok var lige lovlig inspireret af chick lit-forfatteren Megan McCaffertys bøger 'Sloppy Firsts' og 'Second Helpings', som hun havde læst adskillige gange i løbet af året, men hun fastholdt samtidig, at afskrivningerne fra yndlingsforfatteren var begået »ubevidst og ikke med vilje«. I øvrigt mente den unge forfatter, at bøgerne var så forskellige, at der - ud over de 45 afsnit, som hun havde kopieret - ikke var nogen sammenligning mellem de to. Selv om 'Opal' godt nok ligesom sin forgænger handler om en ung pige fra New Jersey, som med hjælp fra tre veninder prøver at komme ind på et fint universitet, hvor hun falder for en musiker og ender med afholde skolens dimissionstale, så var historien helt Viswanathans egen, hævdede forfatteren. For i modsætning til McCaffertys bøger var 'Opal' fortalt ud fra en indisk-amerikansk synsvinkel, og deri bestod bogens originalitet. Bøger på samlebånd En stor undersøgende artikel i New York Times 28. april blotlagde dog nogle arbejdsprocesser i den amerikanske forlagsverden, som satte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet var noget originalt ved Viswanathans bog - og om den overhovedet var hendes. Hun havde nemlig skrevet den i samarbejde med Alloy Entertainment og deler copyright med det såkaldte bogpakkefirma, som sælger bogserier som bestsellersuccesen 'The Sisterhood of the Traveling Pants' til landets store forlag. Det er et firma, hvis arbejdsproces går efter samlebåndsmetoden: En flok redaktører finder på en bogs plot og persongalleri, hvorefter de går ud og leder efter en forfatter, der kan fylde lidt kød på historien og dermed færdiggøre 'pakken'. Den forfatter skal helst selv være lidt af en pakke, der kan passe ind i det unge og smukke image, firmaets marketingkampagne har skabt for at tiltrække de yngre læsere, og det er en strategi, de hidtil har haft stor succes med. Opalgate Alene i denne uge ligger tre af Alloys titler i toppen af paperbackbestsellerlisten, ligesom 'Opal' blot en uge efter bogens udgivelse - og en dag før dens afsløring - var kravlet op på 32.-pladsen. Her blev den så liggende, men kun i kort tid, for i forgårs, torsdag 3. maj, viste nye undersøgelser i New York Times, at Viswanathan ikke kun var 'inspireret' af McCaffertys bøger, men at hun også havde skrevet af fra Meg Cabots 'The Princess Diaries' og Sophie Kinsellas 'Can you Keep a Secret'. Efter den afsløring trak forlaget 'Opal' - der var trykt i et førsteoplag på 100.000 - helt af markedet, ligesom man aflyste Viswanathans bogturné i England. Og så var den historie ude. Og dog. Viswanathans brøler - der er gået over i historien som 'Opalgate' - ser ud til at have fungeret som reklamekampagne for hendes første offer, Megan McCafferty, hvis nye bog, 'Charmed Thirds', udkommer i morgen. Den er ved forsalg alene røget helt op på 30.-pladsen på New York Times' bestsellerliste, hvor den ellers oversete chick lit-forfatter aldrig har ligget før. Nu kommer hun til at rydde forsider.