Peter Høeg hader at være en offentlig person, men medierne bliver ved med at lede efter stof til myterne om ham. I disse dage er vi virkelig på mærkerne. For den 19. maj udkommer forfatterens nye roman 'Den stille pige', og en håndfuld lande har allerede vist interesse, siger Peter Høegs redaktør Jakob Malling Lambert. Selv har forfatteren levet helt tilbagetrukkent i de sidste ti år, indtil han for nylig overraskede, da han medvirkede i et tv-interview. I offentlighedens søgelys Det var stationen DR 2, der var heldig: I programmet 'Deadline, 2. sektion' 30. april fortalte Peter Høeg blandt andet om et vigtigt vendepunkt. Da han var tredive fik han en følelse af, at der var tre ting i livet, der var væsentlige: Hans nærmeste, hans spiritualitet og hans forfatterskab. »Jeg fik ikke en følelse af, at jeg skulle være en person, der fylder meget i offentligheden«, svarede Peter Høeg afvisende, da journalisten Jes Stein Pedersen kom ind på et emne med relation til forfatterens privatliv. En god historie To dage efter valgte Berlingske Tidende at bringe et referat af DR 2's interview. »Det gjorde vi, fordi Peter Høeg er en god historie. Som Danmarks mest succesrige forfatter forsvinder han pludseligt fra jordens overflade og bliver væk i ti år«, siger avisens kulturredaktør Jakob Høyer. Sagde Peter Høeg virkelig noget til DR 2, der var så vigtigt, at det var nødvendigt at bringe et referat?

»Ja, han fortæller om bogen. Og så fortæller han noget om sit private liv. Vores læsere synes, myten om ham er interessant«. Det virker lidt respektløst, at I fokuserer så meget på forfatteren som person, når det netop er det, han prøver at undgå?

»I den her sammenhæng har han netop ikke forsøgt at undgå det. Han har selv valgt at stille op, og han er jo selv med til at skabe myten, når han lever så tilbagetrukket«, siger Jakob Høyer. Uden betydning for bogen?Al den virak omkring Peter Høeg - kan det ikke gøre det svært for anmelderne at læse bogen objektivt?

»Jeg er overbevist om, at vores anmeldere godt kan se igennem fingre med det«, siger kulturredaktøren, som ikke kan oplyse, hvem der skal anmelde bogen for Berlingske Tidende. Ikke alle er enige med kulturredaktøren i, at mediernes intensive foromtale er helt uden betydning, når bogen bliver anmeldt. Støj i hovedet Peter Høegs forfatterskab er så myteopspundet, at det kan spille ind, når anmelderne skal give deres dom, mener kritikeren Lars Bukdahl. Godt nok håber han, at det bliver ham, der skal anmelde 'Den stille pige' for Weekendavisen. Men han vil gerne indrømme, at forfatterens massive succes kan gøre det svært at give bogen dårlige anmeldelser. »Man forestiller sig scenarier, hvor bogen bliver hyldet af alle. Måske mest fordi det er en bog, der bare er bestemt som en, der skal hyldes. Så kan det være svært at være kritisk«, siger han. Tør vi at give bogen til Bukdahl? At Peter Høeg får meget opmærksomhed er ikke mærkeligt, for han er en god historie, mener Lars Bukdahl. Men det har omkostninger: »Det kan være vanskeligt at gå til bogen med helt rene øjne, svært at finde mod til at være kritisk og at få lov til det af redaktøren. Anmelderne vil føle sig paranoide over, hvad andre mener og kyst af den hysteriske forhåndsomtale«. I Weekendavisens spalter har Lars Bukdahl tidligere været kritisk over for Peter Høegs forfatterskab: Som en af de første gav han 'Frøken Smillas fornemmelse for sne' dårlige anmeldelser. »Jeg er ikke sikker på, at Weekendavisen vil eller tør give mig lov til at anmelde 'Den stille pige'«, siger han nu. Det sikre salg På andre redaktioner er andre kritikere klar til drømmeopgaven: At anmelde den myteopspundne forfatters nye bog. På Ekstra Bladet er det lektor John Chr. Jørgensen, der har fået loddet. »Det er en højtidsstund for anmelderiet. Man kan ikke forestille sig en bog, som vil få så meget opmærksomhed«, siger han. Anmeldelserne vil blive læst og diskuteret som aldrig før, er John Chr. Jørgensen sikker på. Derfor er opgaven en god udfordring, ikke fordi han forventer verdensklasselitteratur fra forfatterens hånd: »Peter Høegs forfatterskab tyndede ud med 'De måske egnede' og 'Kvinden og aben'. Peter Høeg er dygtig, men han tilhører ikke den litterære superelite. Jeg vil betegne ham som underholdningsforfatter, ikke som kunstner«, siger han. Ingen af de to anmeldere tvivler på, at bogen kommer til at sælge. Men det er myten Høeg, der får folk til at købe den. De køber den ikke fordi, at de har læst anmeldelserne: »Naivt har jeg en idé om, at det kun er gode bøger, der bør sælge godt. Når det er andre mekanismer, der får folk til at købe, så er det for galt«, siger Lars Bukdahl. Dobbeltspil En anmelder på Dagbladet Information blev tidligere i år kritiseret for at spille dobbeltspil i sin kritik af Peter Høegs roman 'De måske egnede'. Det var forfatter og litterat Poul Behrendt, der i sin bog 'Dobbeltkontrakten' angreb Informations anmelder Erik Skyum-Nielsen for at være subjektiv, når han i avisens spalter rettede voldsom kritik mod romanen 'De måske egnede': Romanen kunne nemlig læses som et angreb på Bording Friskole, og Erik Skyum-Nielsen havde i årevis siddet i netop den skoles bestyrelse. Det undlod han at nævne, da han anmeldte bogen. På med de objektive briller Alligevel afviser Informations kulturredaktør ikke, at det også kan blive Erik Skyum-Nielsen, der skal anmelde Peter Høegs kommende roman. »Jeg kan ikke udelukke, at det bliver ham. For hvis man er kritiker, så er man kritiker, og så betyder det ikke noget for dømmekraften, hvordan man tidligere har anmeldt en forfatter«, siger redaktøren Peter Nielsen. Hos Politiken er det litteraturredaktøren selv, der skal anmelde 'Den Stille Pige', og han tror ikke, at det bliver svært at gå til romanen med objektive briller på. »Vi læser bogen ligesom alle andre bøger«, siger Bjørn Bredal. Millionvis af eksemplarer af Peter Høegs hidtidige fem romaner er indtil videre blevet solgt i 33 lande.