Død eller dyd? Weltschmertz eller wienervals? Camus eller Austen? Forskellen på mænd og kvinder er til at fornemme, når de to køn bliver bedt om at sætte titel på deres yndlingsbog. Kort sagt: Mændenes handler om fremmedgørelse og forkvaklede følelsesmæssige relationer, kvindernes yndlingsbog handler derimod om at føle igennem. Den eneste ene bog Det er konklusionen i en stor britisk undersøgelse, 'Milestone Fiction', som University of London har foretaget med litteraturprofessor Lisa Jardine i spidsen. Hun har samlet omtrent 500 svar fra kvinder, som hendes team interviewede i 2004, og 500 svar fra mænd, som hun det seneste år har ladet interviewe. Hver og én af deltagerne har skullet udpege den ene roman, der har ændret deres liv. Mandlig pubertetslæsning Til britiske The Guardian forklarer professor Lisa Jardine resultatet som overraskende, i den forstand at den fuldkommen bekræfter de værste kønsstereotypier. På mændenes toptre ligger Camus' 'Den fremmede', Joseph Conrads 'Mørkets hjerte' og Dostojevskijs 'Forbrydelse og straf'. Som helhed er listen præget af døde hvide mænd - kun én kvindelig forfatter, amerikanske Harper Lee, har sneget sig ind på 11.-pladsen: »Vi var fuldstændig overvældet af resultatet. Mændenes liste er ren angst og Orwell. En slags pubertetslæsning. Vi må konkludere, at mænd ikke betragter bøger som en konstant livsledsager, trøster eller vejleder, som kvinder gør«. At Harper Lees 'Dræb ikke en sangfugl' overhovedet har fundet vej ind: »Er det forkert af os at antage, at det er, fordi mændene ikke var klar over, at Harper er en kvinde«, spørger hun. Kvaler i det patriarkalske samfund Især er professor Lisa Jardine overrasket over, at de fleste mænd slet ikke har haft en roman mellem hænder i deres voksenliv. Undervejs i undersøgelsen refererede mændene ofte til romaner, som de havde læst i løbet af deres teenageår. Til gengæld er de voksne mænd tossede med biografier, f.eks. om Første Verdenskrig. Selv om de er klar over, at biografier er nonfiktion og altså ikke ligefrem romankunst, fremhæver mændene hyppigt gode læseoplevelser i den genre. Langt de fleste af kvindernes yndlingsbøger er i familie med listens nummer 1, Charlotte Brontë og hendes snart 160 år gamle roman 'Jane Eyre'. Det påvirker således kvinder stærkt at læse om deres kønsfællers kvaler i det patriarkalske samfund, som vi i høj grad også ser det udfoldet i listens topfem. Her møder vi udelukkende østrogenklassikere såsom Margaret Atwoods 'Tjenerindens fortælling' og Jane Austens 'Stolthed og fordom'. Austen uden klitoris Den observation er selvfølgelig ikke gået de britiske kønsdebattørers næse forbi. Journalist og forfatter Julie Burchill er særlig utilfreds med listens nummer 5, den 200 år gamle tante Jane Austen: »Hvis Jane Austen hørte nutidens kvinder tale om klitorisser, ville hun besvime. Jeg kan ikke se, hvorfor 'Stolthed og fordom' skulle få nogen til at føle sig stolt over at være kvinde. Hvis spørgsmålet lød 'Hvilken bog har fået dig til at føle dig stolt over at gå i empirekjole?', så havde jeg kunnet forstå det«. Også forfatter og debattør Suzanne Moore mener, at Jane Austens effekt på kvinder i det 21. århundrede er problematisk: »Jeg kan ikke se, hvordan den skulle kunne ændre kvinders liv. Det er en stor bog, men den handler om, hvordan kvinder er nødt til at omforme sig selv inden for rammerne af de sociale konventioner«. Løgn eller Ulysses? Hvad betyder en sådan undersøgelse? Kan vi overhovedet bruge den til noget? Professor Lina Jardine giver sit bud: »I det store og hele læser mænd mellem 20 og 50 år ikke fiktion. Det burde få en betydning for bogbranchen. Der var et tidspunkt, da bilfabrikanter indså, at det var kvinder, som købte familiebilen, og hele industrien ændrede sig. Vi har brug for, at fiktionsforlæggerne - mange af dem er kvinder - når til samme erkendelse«. Tja. Og så skal man jo altid tage den slags undersøgelser med et gran salt. Det er en kendt fejlkilde, at de adspurgte i undersøgelser ofte pynter lidt på deres kulturvaner. Hvem tror f.eks. på, at så mange britiske mænd har både læst og jublet over nummer 8 på mændenes liste, 'Ulysses'. Som forfatter Julie Birchill udtrykker det: »Jeg tror, at hvis kvinderne var blevet forbundet med løgnedetektorer, havde vinderen været Jackie Collins«.