Takket være vor frues grønne fingre titter forårsblomster op overalt. Det er smukt, men syndens blomster er heller ikke at foragte. Det har franske forfattere altid ment, og i denne uge skal det handle netop om en sådan. Nemlig den banebrydende forgænger til vor ungdoms klassiker 'Kvinde kend din krop'. Kvindebevægelsens håndbog udkom første gang midt i 1970'erne. I vort privatbibliotek har vi siden 1977 haft A. Debays 'Kvinden og kønslivets hygiejne før og under ægteskabet', som er mere end hundrede år ældre. Kostelig læsning Den danske udgave er publiceret af R. Stjernholms forlag, men det fremgår ikke hvornår. Deres Bibliopat fik den, da han fyldte 18 år, af sin onkel Bent, der til alt held havde for vane altid at give boggaver. Onkelgaven er givetvis købt på et loppemarked (måske i Odsherred) eller i et antikvariat (måske i Brønshøj), og den blev os i sin tid givet med et tydeligt onkelglimt i øjet. Debays bog er kostelig læsning. Den rummer hundredvis af uforglemmelige anbefalinger - og advarsler. Kanhænde vi i perioder har glemt den, men så er tonen, sproget, formaningerne pludselig igen dukket frem til overfladen. Måske som følge af det udfordrende samliv med vor egen lyseblåøjede Klokkeblomst. Erotomani Først i den forgangne uge fik vi den indlysende ide at google A. Debay. Var det en mand eller en dame? En mand, har vi altid tænkt, og tilmed en meget gammeldags og moraliserende sådan. En herre med en god pen og en viden, der måtte stamme fra mørket, før Freud og konsorter satte ord på de seksuelle fortrængningers tågede landskab: underbevidstheden. Hør blot følgende kostelige afsnit om erotomani: »Erotomani eller erotisk delirium angriber såvel det mandlige som det kvindelige køn. Den erotomane sværmer for et virkeligt eller blot tænkt elsket væsen, drømmer kun om kærlighed, lykke, sød vellyst og opfyldt af den ild, der fortærer ham, viser han uopholdeligt dette væsen sin glødende tilbedelse. Den erotomane er kysk i ytringen af sin lidenskab, hele hans vitale aktivitet er koncentreret i hjernen«. »Hvis erotomanen ikke viger for ægteskabets gavnlige indflydelse, må man tage sin tilflugt til vedvarende brug af lunkne bade, fortyndende og salpeterholdige drikke, vegetabilsk kost, mildt afførende midler etc. Adspredelser, rejser, legemligt arbejde, jagt, ridning, gymnastik etc. alle øvelser, som udkræver fysisk kraft og er egnet til at bortlede tanken fra den ide der bestandigt beskæftiger dem«. Tiltro til de seksuelle drifters nødvendighed »Mildt afførende midler«, ja, det skal nok hjælpe, men hvem var Debay så? En læge fra Paris, viser det sig. Auguste Debay er navnet, og han levede fra 1802 til 1890. Det viser sig, at Auguste var lidt af en foregangsmand, hvad angår seksualoplysning. En forfader til hjemlige sexprofeter som Leunbach, Hertoft og vor helt, Christian Graugaard. Bogen, der på fransk hedder 'Hygiène et physiologie du mariage' udkom første gang i 1848 og blev øjeblikkeligt en bestseller. Formentlig fordi Debay havde en dyb tiltro til de seksuelle drifters grundlæggende nødvendighed og må have fremstået som bannerfører for oplysning og frihed. Også for kvinder. Ægteskabets glæder Det kan godt være, at vor franskmand igen og igen konstaterer, at det bedste middel mod sindssyge er at blive gift i en fart. Det kan godt være, at han vedvarende agiterer for ægteskabets hellighed, men kigger man efter, er det, fordi ægteskabet udgør den eneste legitime ramme for de naturlige drifters forløsning. Doktor Debays bedste middel mod sygdom er simpelthen hyppige samlejer. »Statistiske undersøgelser viser, at sindssyge, epilepsi, hypokondri, mani, hysteri, underlivssygdomme, livslede og en mængde andre mangler og laster i særlig grad hjemsøger de ugifte«, konstaterer Debay. Når gifte er immune over for sligt, skyldes det, at ægteskabets mådeholdne og regelmæssige nydelser uden at udføre udmattelse tværtimod bliver en kilde til kraft og energi«. »Den lykkelige harmoni af sjæl og legeme gør det lettere at bære livets byrde. »I almindelighed er ægteskabets glæder, nydt med måde, fremmende for sundhedens bevarelse, ægteskabet beroliger lidenskaberne, utålmodigheden, uroen. Det giver bekvem lejlighed for de organiske funktioner, der fryder sjælen og giver legemet den frihed og smidighed, som gør det kvikt og oplagt«. Hysteri »Det er en fejltagelse, som mange ældre piger gør sig skyldige i, når de tror, at jomfrueligheden holder hudfarven frisk og bevarer den legemlige skønhed. En pige, der vedbliver at være jomfru, vil snart blive hjemsøgt af ildebefindende, hududslet o.s.v.«. »Hvad mændene angår er jomfruelighed d.v.s. fuldstændig afholdenhed i reglen ikke mulig. Den ugifte stand giver dem lejlighed til at nyde elskovens glæder uden at være tynget af familielivets byrder. O! Hvilke ædle mennesker«. Debay skriver også om hysteri. Også hysteri er langt hen ad vejen fremkaldt af afholdenhed. »De hyppigste årsager til hysteri er et asketisk liv, en alt for religiøs opdragelse og ugift stand«. »Det hysteriske anfald hos nonner, fromme kvinder og ugifte piger er som oftest ledsaget af hallucinationer, erotiske ekstaser«. »Den største del af de hysteriske kvinder har, beherskede af deres blufærdighed, kraft til under selve anfaldet at holde deres kønslige følelser hemmelige. Fortrolige meddelelser, som de betror deres gode veninder og undertiden deres huslæge viser dog, hvilken rolle kønssystemet spiller i hysteri«. »Mod hysteri hjælper farmaceutiske midler ikke. Den hysteri - og det er den hyppigste - der har sin kilde i kønslig attrå, i de mod kønsnydelse rettede ønsker, bliver næsten altid helbredet ved ægteskab, navnlig når dette svarer til den hysteriske kvindes ønsker«. Auguste Debay kunne godt fortjene en hel lille serie, men mon ikke vi bør holde inde her og i stedet love, at vi snarest publicerer den af vore læsere så længe attråede liste over nødvendige titler i et velassorteret erotisk bibliotek! Næste uge: sex, sex og atter sex! Quiz1: Inger Merete Nordentoft! Hvad var den uterlige historie?! Quiz 2: Landsholdsspilleren Palle Nielsen medvirkede i 1969 som 'model' i et bogprojekt, hvor folk fra venstrefløjen lod sig fotografere, mens de var i gang med gruppesex. Hvad hed bogen, som Ekstra Bladet kaldte sommerens frækkeste? I sidste uge efterlyste vi en roman om en fattig sort kvinde, som bliver tvangsindlagt på et hospital i USA. Kvindens særlige evner bringer hende i kontakt med fremtiden. Og så skulle vi have navnet på en stor dansk forfatter, hvis egen yndlingsbog fra 1978 er inspireret af Henry Miller.Unisex-ideen var hugget! Kære Bibliopat I quiz 1 drejer det sig om Marge Piercys roman 'Woman on the Edge of Time' fra midt-70'erne. De danske formidlere kunne med deres forkvaklede forhold til science fiction ikke se, at Piercy havde hugget unisex-ideen fra en af the grand old men i science fiction, Theodore Sturgeons roman 'Venus Plus X'. De så kun de kvindepolitiske aspekter i en i øvrigt vildt overvurderet roman. Svaret på quiz 2 er Suzanne Brøgger. Inge Eriksen, Aalborg Huemysteriet løst! Kære Bibliopat Der er sandsynligvis en meget enkel og ikke særlig mystisk forklaring på de skiftende huefarver på Rip, Rap og Rups ællingehoveder: Min mor, Alice Iversen, arbejdede i perioden 1956-1960 som rentegner og farvelægger af bl.a. Anders And & Co. Hvert nummer af bladet, som udkom i DK på den tid, blev først farvelagt på Gutenberghus, hvortil det ankom som stregtegninger fra USA. Farvelægningen bestod alene af gråtoner, og farverne kom først frem i selve trykprocessen. Hvis man ser efter, var der jævnlig småfejl som f.eks. et rødt ærme på Anders' ellers blå sømandsskjorte. De dygtige farvelæggere kunne naturligvis komme til at tage fejl af de temmelig ensudseende gråtoner. Jeg ved naturligvis ikke, om Bjørn Ørding-Thomsen kun henviser til den amerikanske udgave, men mon ikke både farvelægningen med gråtoner og trykprocessen har været den samme 'over there'? Med venlig hilsen Anne Cathrine Wolsgaard Iversen, København Ø Geniet Fedtmule Kære Bibliopat. Var det mon 17. marts, du skrev, at Fedtmule udgør Andebys proletariat, og mere end antydede, at Fedtmule er dum? Det fik lov til at stå uimodsagt, så tillad mig at argumentere i modsat retning. Et ofte forekommende hændelsesforløb peger i retning af, at Fedtmule er besiddelse af intuitiv genialitet: Politimester Striks ringer til Mickey med et uløst mysterium. Måske er et sjældent artefakt forsvundet fra et gods. Mickey tager Fedtmule med og starter straks sin efterforskning. Den leder ham imidlertid i en blindgyde, og sagen står på randen af evig uløsthed. Men så træder Fedtmule til. Han får revet en bog ned af reolen, knækket en stol eller taber en kostbar vase. Uanset virkemidlet får han afsløret en hemmelig dør eller et gammelt pergament, som i sidste ende leder til opklaringen af sagen. Eksemplet viser, at der hvor den rationelle tænkning og logikken hører op, begynder Fedtmules mere intuitive intelligens. Mickey er endda selv klar over det. Hvorfor skulle indbegrebet af rationel tænkning ellers tage Fedtmule med overhovedet? Så kom igen, og fortæl mig Fedtmule er dum! Med venlig hilsen Klaus Bakdal, Store Heddinge Som gammelt nørrebrosk Kære Bibliopat! »Eih bennik, eih blavek« er ganske rigtigt, som Torben Olsen siger det, germansk. Ifølge højeste autoritet på området, Benoit Peeters, er det Hergés kærlighed til det gamle bryssellersprog, der ligger bag. Noget lignende gammelt nørrebrosk. Venlig hilsen Henning Prins