0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Da Vinci Mysteriet er løst

Påstanden om plagiat holdt ikke i den britiske højesteret. Den amerikanske forfatter Dan Brown og hans bestsellerroman blev pure frifundet. Sagsøgerne står i stedet med en advokatregning på omkring 10 mio. kr.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
SANG TAN
Foto: SANG TAN

DAN THE HAPPY. Forfatteren har god grund til at være glad. - Foto: Sang Tan

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den månedlange spændingshistorie om 'Da Vinci Mysteriet' er slut.

Den amerikanske forfatter Dan Brown og hans forlag Random House kan ånde lettet op.

De har nu den engelske højesterets ord for, at verdens største bestseller ikke er et plagiat af Richard Leigh og Michael Baigents bog 'Helligt blod, hellig gral' fra 1982.

Bøger skal ikke granskes
Begge bøger udforsker teorien om, at Jesus i sin tid giftede sig med Maria Magdalena, og at de to fik et barn sammen, samt at slægtens blodlinje skulle eksistere den dag i dag i Frankrig.

»Det ville være forkert, hvis fiktionsforfattere skulle have deres bøger gransket, som 'Da Vinci Mysteriet' er blevet gransket i denne sag af forfattere af bøger, som foregiver at være historiske, for at kunne fremføre beskyldninger om overtrædelse af ophavsretten«, slog højesteretsdommeren fast i sin domsafsigelse.

Påstand om tyveri
Ifølge nyhedsbureauet Reuters gjorde han klart, at intet peger på en overtrædelse af ophavsretten.

»Om så centrale temaer havde været kopieret, var de alt for generelle eller befandt sig på et alt for lavt abstraktionsniveau til at være omfattet af ophavsretsloven«, sagde dommeren ifølge Times Online.

Påstanden fra Leigh og Baigent har ellers været, at Dan Brown i sin roman har stjålet hele strukturen til sin historie fra 'Helligt blod, hellig gral', som de to forfattere researchede sig frem til og siden skrev over en femårig periode.

Over 40 millioner eksemplarer
Dan Brown har hele tiden hævdet, at de to forfatteres bog ikke engang indgik i materialet, da han i sin tid skrev synopsis til 'Da Vinci Mysteriet', men at den senere er indgået i det samlede researchmateriale på 38 bøger og flere hundrede dokumenter.

'Da Vinci Mysteriet' er siden udgivelsen i marts 2003 trykt i mere end 40 millioner eksemplarer verden over, og en nylig udsendt billigbogsudgave i USA har slået alle salgsrekorder.

I den første uge efter udgivelsen købte en halv million amerikanere spændingsbogens billigudgave. Et førsteoplag på fem millioner er allerede hævet til seks millioner bøger.

Videre med næste roman
Efter afgørelsen sagde Dan Brown, at han nu ville koncentrere sig om sin næste roman, og i en udtalelse i forbindelse med højesteretsdommer Peter Smiths 71 sider lange domsafsigelse sagde han:

»Dagens dom viser, at påstanden var helt grundløs. Jeg er glad for resultatet i dag, ikke bare som et personligt synspunkt, men også som romanforfatter«, udtalte Dan Brown.

For sagsøgerne kan nederlaget i retten blive en dyr spøg. Sagsomkostningerne menes at løbe op i omkring 10 millioner kroner, og selv om deres gamle bestseller 'Helligt blod, hellig gral' har fået nye læsere i forbindelse med retssagen, vil indtægterne på ingen måde kunne dække udgifterne til det månedlange slagsmål i den britiske højesteret.

En sejr til de historiske romaner
Mens sagen kørte ved retten i Lon