Danmarks litterære økosystem mister en overgartner. Måske midlertidigt. Måske for altid. Torben Madsen, litterær direktør for GB-Forlagene, som er Gyldendals datterforlag, har sagt op og forlader sit job med udgangen af måneden. Han er manden, der om nogen har ført nye forfattere frem og de seneste år har været redaktør for bl.a. Helle Helle, Jens Blendstrup, Peter Adolphsen, Maria Helleberg, Jens Smærup Sørensen, Camilla Christensen og Vibeke Grønfeldt. Skuffelse over forbigåelse »Når de ikke vil have mig, vil jeg heller ikke have dem«, siger Torben Madsen, og det er ikke forfatterne, han hentyder til, men Gyldendals ledelse. Forfatterne har altid gerne villet have ham som redaktør. Faktisk har han givet navn til den særlige betegnelse 'Madsen-effekten', som dækker over, at hans forfattere ofte har skiftet forlag i samme takt som deres redaktør. Hans opsigelse kommer i skuffelse over, at han søgte jobbet som adm. direktør for GB-Forlagene, da Erik C. Lindgren skulle gå på pension - og blev forbigået. Gyldendals ledelse valgte i stedet at give jobbet til den tidligere marketingchef på Gyldendal, 41-årige Tine Smedegaard. Torben Madsen er 58. Ikke sjovt at være nummer to »Jeg fik besked om, at jeg tilhørte den generation, der havde siddet på det hele i mange år, og at det nu var på tide, der kom nogle nye til«, siger han. Torben Madsen har været chef på Samleren gennem ti år, og før det har han været leder af den danske redaktion på Gyldendal, kulturredaktør på Information, forlagschef på Lindhardt & Ringhof og siden 1996 på Samleren, senere GB-Forlagene. »Jeg har aldrig haft det sjovere, end i de år jeg har været chef for Samleren, og det er ikke nær så sjovt at være nummer to, eller hvad man nu er. Jeg vil være herre i eget hus«, siger Torben Madsen. Mange muligheder Han er mildt sagt ikke en tilhænger af den forlagsmodel, som Gyldendal de senere år har lagt ned over sine datterforlag. Forlagene Samleren, Forum, Fremad og Rosinante eksisterer stadig, men beslutningsprocesserne er forandret. »Den struktur, der er gennemført, passer ikke til forlæggere som mig, men til den ny race af redaktører, som mere ligner funktionærer end forlæggere. De laver deres bøger, og så sørger nogle andre for, at de kommer ud, mens jeg synes, det er sjovt at stå for det hele«, siger Torben Madsen. Ja, han kan godt forestille sig, at han forsvinder helt ud af dansk forlæggeri, men adskillige kræfter arbejder for, at det ikke sker. »Jeg har fået tilbud om at være litterær agent, om at starte dansk forlag for udenlandsk kapital, om at få mit eget hos danske forlag, og jeg er også blevet opfordret til at starte mit helt eget forlag, hvad jeg måske kunne have fundet på, hvis jeg havde været fem-otte år yngre. Lige nu ved jeg ikke, hvad jeg gør, men det gør jeg måske om en måned eller to«. Stor betydning for Samlerens Forlag Som kommentar til hans opsigelse udtaler GB-Forlagenes adm. direktør Tine Smedegaard: »Det er vi meget kede af. Torben har betydet utrolig meget for Samlerens Forlag gennem de sidste ti år og som litterær direktør for forlagene i Købmagergade gennem de seneste tre år«. Redaktionschef Jakob Malling Lambert overtager Torben Madsens ledelsesansvar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen






