Bibliopaten er stadig på besøg i Fru Borgs boghule på Østerbro. Snakken går om sjældne fund, særligt i tidsskrifternes verden, men også om kærlighed og samliv. Pludselig afslører fru Borg sensationel viden om Nora fra Henrik Ibsens berømte stykke. Åbent ægteskab Så er det tid til en bitter og et stykke chokolade. Vi sidder i 'pigekammeret', og det skal man ikke misforstå. Der er på ingen måde tale om et feminiseret dukkehjem, men om en bogsamlers hyggelige hule. Navnet kommer af, at Fru Borgs datter havde sit værelse her, inden hun flyttede hjemme fra. På væggen hænger et fotografi af hendes afdøde mand, operasangeren Kim Borg, i rollen som Don Juan. »I løbet af et år var han vel væk i seks måneder. Sådan var det bare, og det havde jeg det fint med«. »Man kan ikke leve anderledes med en mand, der har et sådant job og et sådant talent. Han var en meget erotisk skuespiller, kvinderne var vilde med ham, og det var jeg klar over«. »Vi havde et åbent ægteskab i den forstand, at jeg ikke havde problemer med, hvad han lavede, når han var væk. En sød pige kan man ikke have noget imod. A good sport, vil jeg kalde det, mænd kan ikke undvære det«. Hvor gik Nora hen? I sin erindringsbog, der er en stor kærlighedserklæring til Kim Borg, skriver Ebon Borg med et glimt i øjet: »En mand er jo som et aktieselskab og man skal være godt tilfreds, hvis man har aktiemajoriteten«. Men fravær er også frihed. Frihed til at gøre fund. Ikke bare i antikvariaternes bogkasser, men også på detektivmanér hjemme i sit eget vældige brugsbibliotek. Fru Borgs øjne glimter begejstret. Hun læner sig tilbage i stolen med samme mine, som den succesrige detektiv i Baker Street 221 B i sin tid må have anlagt efter endnu en triumf. Så begynder hun. Det drejer sig om Ibsens største kvindeskikkelse: Nora. Om det spørgsmål som titusinder har stillet sig selv, siden den store norske dramatikers stykke 'Et Dukkehjem' første gang løb over scenen på Det Kgl. Teater 21. december 1879. Hvor gik Nora hen, da hun gik ud? Mange har besvaret det spørgsmål i generelle vendinger og henvist til en ny tids selvstændige og frigjorte kvinde, men først nu kan svaret gives helt præcist, og det kommer her: Nora tog til København! Mere præcist: Til Østerbrogade, hvor hun lejede sig ind i nr. 158! Takket være Kraks Hvorledes?, spørger vor læser nu, og det kan vi godt forstå, men den er god nok, hør blot her. Det startede, da Ebon Borg besluttede sig for at se lidt nærmere på allerførste udgave af Kraks Blå Bog. Den udkom i 1910, og Ebon Borg satte sig for at finde ud af, hvor mange af de fine folk i bogen, der kom fra Østerbro. I 1910 var Østerbro stadig et nyt kvarter. Hvem var flyttet ind i de store herskabslejligheder? Det var i høj grad det bedre borgerskab, særligt datidens militære establishment. Generaler, oberster, oberstløjtnanter, majorer m.fl. Men pludselig da fru Borg var nået til bogstavet K, stødte hun på en forfatterinde og kvindesagsforkæmper ved navn Laura Kieler. Kieler blev født i Tromsø i 1849 og flyttede til Danmark i 1872. Hende kendte Fru Borg ikke, men bogsamlernes dronning har naturligvis et bibliotek, der fungerer. Et par raske opslag i et leksikon over danske skønlitterære forfattere og et kig i en erindringsbog af Sigrid Neiiendam, og så var sagen klar: Laura Kieler var ingen ringere end den kvinde, der inspirerede Ibsen til Nora-figuren! Forpjusket fugl Sylespidse Neiiendam var dog ikke var meget for at give Kieler fuld kredit: »Hun lignede en forpjusket Fugl og virkede noget ufrivilligt komisk ved sin stadige Fremhæven af sin betydning for Henrik Ibsen«. »Hun mente selv - og synes baade beæret og besværet derover - at hun var Modellen til Nora i et Dukkehjem skønt det nok kun var et enkelt Træk af hendes Liv, Ibsen havde benyttet«. »Vi kunne ikke afvise en vis Mistanke om at Fru Kieler og Laura Marholm gerne ville spille en større Rolle her i Livet end deres Begavelse anviste dem, og at deres Tilslutning til Højskolerne mere var et Udslag af Uvilje mod Brødrene Brandes end af egentlig folkelig Følemaade«, skriver Neiiendam. Men faktisk havde den forpjuskede fugl ret. Søger man efter oplysninger om Kieler på nettet, vil man se tusinder af henvisninger. Også til Ibsen. Til Ibsen-forskningen kan vi takket være Ebon Borgs detektivarbejde stolt tilføje den præcise geografiske lokalisering af Nora, efter at hun skred fra Helmer. Glem det aldrig: Nora havnede i Østerbrogade 158 4. sal i København. Sammen med ægtemanden Victor og sønnen Ingvar. Det må i øvrigt have været et fedt sted at bo, for Ebon Borg kan også afsløre, at der i 1910 lå en bog- og papirhandel i stueetagen. Opdagelsesrejse i eget hjem Så meget om Nora og Laura - med den tilføjelse, at Ebon Borgs svigersøn er vor egen store dramatiker Ernst Bruun Olsen, der jo med stykket 'Hvor gik Nora hen, da hun gik ud?' (1968) også har bidraget til at besvare det store Ibsen-spørgsmål. Samt at Bibliopaten i sit eget liv har erfaret den modsatte geografiske bevægelse, idet hans svigerinde, den rødstøvledes søster, en overbevist suffragette og teatergænger, drevet af kærlighed flyttede fra København - til Tromsø, hvor hun bor den dag i dag! Ebon Borg skænker kaffe. »Jeg er ikke bekymret for dig, du vil altid have noget at beskæftige dig med«, sagde min mand til mig, kort før han døde, og det havde han ret i. Jeg har altid gang i noget«. »Det er skønt at have så meget i sit bibliotek, at man ikke er på sikker grund, når man går rundt i det. Man må gå på opdagelse i sin egen bogsamling. Man finder ting, man ikke anede, man ville finde. Det er simpelthen så spændende!!«. Det er lige, hvad det er, og i næste uge bliver det bogstaveligt talt dødspændende, for da skal De - via Ebon Borg - høre om en renæssancemand, der døde på grusom vis! Quiz 1: Denne danske forfatter elskede Zoologisk Have, skrev meget om den og anbefalede, at haven fik et ordentligt pumahus! Hvem er han? Quiz 2: »I begyndelsen var Tilfældet, og Tilfældet var med Gud og Tilfældet var Gud. Han var i begyndelsen med Gud. Alting blev skabt af Tilfældet, og uden ham blev intet skabt. I Tilfældet var livet og livet var menneskenes lys«. Fra en roman om en amerikansk mand, hvis nye liv begyndte en varm dag midt i august 1968. Hvem? I sidste uge efterlyste vi en kontroversiel dansk skildring af en dreng i puberteten, bogtitlen består af et enkelt ord. I quiz 2 spurgte vi om navnet på en afdød dansk forfatter, som sloges med indre dæmoner hele sit liv. Faderen, der var gift med en svensk skuespiller, hvis far også var forfatter, spiller her en vigtig rolle. Hans fætter kunne heller ikke lide ham. En ny film om ham er på trapperne. - Og så til en rettelse: Svaret på forrige uges H.C. Branner-quiz var 'Rytteren', ikke 'Legetøj'! Undskyld til Adam Grandjea,n hvis mail-svar var korrekt!Soya og Stangerup Kære Bibliopat. Det korte svar på quiz 1 lyder: 'Sytten'. Dog er der en undertitel: erindringer og refleksioner. Forfatterens fulde navn er Carl Erik Martin Soya-Jensen. I 1953, da 'Sytten' udkom på Borgens Forlag, var forfatternavnet dog reduceret til Soya. 'Sytten' var ikke en bog, man på den tid havde stående fremme. Den blev betragtet som uartig, og det græsgrønne bind ville hurtigt blive spottet i bogreolen. I min fars reol var den diskret anbragt bag de andre bøger i selskab med Mykles 'Sangen om den røde rubin' o.a. Svaret på quiz 2 er Henrik Stangerup. Søn af skuespillerinden Betty Söderberg og professor Hakon Stangerup. Moderen var: 'Datter af ' (også bogtitel på beskrivelse af moderen) den svenske forfatter Hjalmar Söderberg. Fætteren, der ikke kunne lide ham, er Klaus Rifbjerg. Den ny film om Henrik Stangerup 'At skrive eller dø' af Ole Roos har premiere 27. januar. Med venlig hilsen Mette Fledelius Teschl, Sæby Suverænt kontroversielle Kære Bibliopat. Mens kombinationen af facts i quiz 2 næppe kan give andre svar end Henrik Stangerup, synes der at kunne spredes svar med generøs håndføring på quiz 1. Bare for at nævne eksempler, der overlevede de første par måneder efter deres respektive 1. udgivelser: Jakob Knudsen: 'Angst', Tom Kristensen: 'Bokserdrengen', Knud Erik Pedersen: 'Puslingelandet', Bjarne Reuter 'Zappa', Aage Rais: 'Urørt', Bent Haller: 'Hjertebogen', Bent Rasmussen: 'Klabauter' (som jeg ønsker det bedste for, også for fremtiden). Alle kontroversielle på hver deres suveræne måde. Man kunne hævde, at også Stangerups 'Tværtimod', som i disse måneder har en hædersplads på mit natbord, kunne gå som kontroversiel (selv-)skildring af en dreng, der forblev i puberteten i små halvtreds år. Mange hilsner Jens Bruno Hansen, Vallekilde Vandhovedet fra Møn Kære bibliopat. At Klaus Rifbjerg (quiz 2) ikke kunne lide sin grandfætter Henrik Stangerup (hvis mor var skuespilleren Betty Søderberg, datter af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg) er nok lidt hårdt trukket op. I mit interview med Rifbjerg i forbindelse med min biografi om Stangerup, der udkom i efteråret 2003, beskrev Rifbjerg faktisk sin grandfætter som et varmt og sødt menneske, der blot for tit lod sig rive med af sin trang til at sætte tingene på spidsen. Men deres forhold var givetvis præget af en vedholdende konkurrence, hvor Store Klaus gjorde sit for at sætte 'Vandhovedet fra Møn' på plads. Med venlig hilsen Niels Martinov, Frederiksberg C Farve(l)bånd Kære Bibliopat! Interessant artikel om besøg hos Ebon Borg. Et spørgsmål: Hvorfor på maskine uden farvebånd? Er det, fordi farvebånd ikke længere kan fås? På grund af pc'er etc. Eller hvad? Mange venlige hilsener Anette Lewinsky (Ja, farvebåndet er udgået, red.)