De peger på 11 bøger plus en lyrikliste med 24 numre. Af de 11 bøger er de to samlinger, nemlig Karen Blixens 'Vinter-Eventyr' og Klaus Rifbjergs 'Og andre historier'. Så de snyder en del på vægten, de fire herrer og en dame, som var blevet bedt om at pege på 12 værker. Det har de ikke kunnet, og det skal de ikke høre et ondt ord for. Det er ikke min fikse idé at lege denne her leg. Jeg kunne sagtens leve både med syv, sytten og hundredognøtten titler. Præster og pinsler Der skal heller ikke siges det mindste lille ukvemsord om nogen af de udpegede bøger og digte. Det er pragtfulde kunstværker hele striben; værker, som samlet og primært giver et portræt af den danske eksistens i al dens kval, længsel og humor - sådan som vores sanselige sprog så rigt kan rumme det. Der er præster og pinsler i lange baner, og det er der jo hertillands, men hvor er det dog dejligt, at vi også har de større og mere internationale schwung, som Karen Blixen, Inger Christensen, Henrik Nordbrandt eller Sophus Claussen lader suse. Danmark er landet, hvor hjerte rimer på smerte, det skal ingen læser af denne kanon tvivle om. Og så har kanonørerne mærkværdigvis ikke engang taget Emil Aarestrups 'Angst' med: »Hold fastere omkring mig/ med dine runde arme«. Trangbrystet Men man kunne have forestillet en mindre trangbrystet kanon: Hvis nu man havde løftet blikket lidt fra det decideret skønlitterære, så kunne Holbergs epistler måske være kommet ind, og Knud Rasmussen kunne have optrådt med sine slæderejser i stedet for blot at være sørgeligt centrum i Tom Kristensens digt: 'Det er Knud, som er død' (Kristensens 'Hærværk' er til gengæld ikke kanoniseret). Og hvis ikke, der som i en anden udlændingestyrelse blev arbejdet med forfatterens fødestedskriterium, så ville store dansksprogede kanoner som Ibsen og Hamsun jo være draget ind ('Sult' er til gengæld med på filmlisten). Personligt savner jeg også europæiske øjeåbnere som Baggesens 'Labyrinten' og Peer Hultbergs 'Requiem'. Hvis og hvis: Alt i alt er det en kanon, som har det lidt svært med den store verden. Men det er vel også hele pointen.