2005 blev året, da teorien om intelligent design, ID, fik sit gennembrud i Danmark. Egentlig havde jeg troet, at den særlige amerikanske missionsbevægelse, for hvem Bibelens bogstavelige sandhed er et sværd, vi alle skal tugtes med, var for stærk kost for den europæiske offentlighed. Men minsandten om ikke denne frelserbevægelses sidste påhit, altså ID-teorien, alligevel blev taget alvorligt af danske kirkefolk. Tilfældig eksistens Biskop Karsten Nissen kaldte ID for »en meget spændende tanke«: »Troen på, at vi ikke nedstammer fra aberne, men at Gud har skabt mennesket i sit billede, er et afgørende spørgsmål for kristendommen«. »Vi er ikke opstået ved en tilfældighed«, udtalte Nissen til Jyllands-Posten. Den tanke, at ens egen eksistens er så tilfældig som et blad, der rasler i vinden, kan jo - indrømmet - være belastende for sjæleroen, så måske er det godt, at ømskindede sjæle, der nødigt vil 'cope' (som det vist efterhånden hedder på dansk) med denne udfordring, kan søge tilflugt under 'troens' beskyttende vinger. Spørge-Jørgen En lille uro sniger sig dog ind selv her - for kan man nu være sikker på, at Gud ikke selv er opstået ved en tilfældighed? Eller har han måske været her altid? Men hvad skulle det egentlig betyde? Ingen tro kan vist forhindre menneskets indre Spørge-Jørgen i at blive ved. Har Gud mon selv skabt Spørge-Jørgen? Er forstandens inderste princip - tvivlen - i virkeligheden Guds straf til menneskene? Men straf for hvad - han har jo selv skabt os som fejlbarlige. Og da ingen tilfældigheder fritager ham fra ansvaret, burde han vel snarere straffe sig selv? Catch 22 Sådanne spørgsmål kan måske afvises som udtryk for manglende tro - findes der mon noget kritisk spørgsmål, som ikke kan afvises med dette catch 22-argument? Men biskoppens påstand om, at vi ikke nedstammer fra aberne, er straks anderledes åben for kritisk analyse. For hvad ville det dog ikke indebære, om han havde ret? Først og fremmest måtte man jo så fordømme alle medicinske forsøg på aber som dybt meningsløse, for hvorfor skulle aber da være særlig gode modeller for mennesker? O.k., jeg ved godt, Nissen nok ikke mener sin påstand slet så bogstaveligt. Snarere mener han velsagtens, at det da godt kan være, at vi har fælles stamfædre/-mødre med visse aber, men det indebærer ikke, at mennesket ikke er skabt i Guds billede. F.eks. kunne man mene, at Gud allerede i det første verdenssekund vidste, at de naturlove, han nu havde ladet opstå, med usvigelig sikkerhed ville indebære, at Karsten Nissen ville opstå i det 20. århundrede, at han ville blive biskop, og at han en dag ville ytre til Jyllands-Posten, at tanken om intelligent design er »en meget spændende tanke«. I så fald er darwinismen sådan set blot en indsigt i det maskineri, hvormed Gud udfører sin kreation. Kampen om sjælene Det er nu nok heller ikke, hvad Nissen mener. En sådan determinisme ville jo ikke levne mennesket nogen som helst fri vilje. Generne, og ikke viljen, ville da være determinanter for skæbnen. Snarere mener biskoppen nok, at menneskene besidder en sjæl, som ikke kan være udviklet ved naturlig udvælgelse. Men så melder sig spørgsmålet om, hvornår denne sjæleindpustning fandt sted. Havde allerede homo erectus fået indgivet sjæl? Og hvad med neandertalerne? For australopithecinerne havde vel ikke en sjæl? Fra begyndelsen var teorien om intelligent design et taktisk våben i kampen om sjælene i det amerikanske skolesystem. Heldigvis har en amerikansk føderal retsinstans nu afgjort, at »det strider mod konstitutionen at undervise i ID som et alternativ til evolution i biologitimerne«. Så kom vi da ordentligt ud af 2005 - på det punkt. Godt nytår.