Hold tåre op at trille. Bogbranchen har tit jamret om kap med landbruget, men på en bogkonference for nylig, arrangeret af BG-Banks Litteraturfond, gik Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, op mod pessimismen. Det går fint for hele branchen, sagde han. Også boghandlerne klarer sig, skønt Konkurrencestyrelsen har sluppet bogpriserne løs - og dermed supermarkedssalget af bestsellers. Julesalget er i top. Stagnation Som bekendt har bogkulturen siden 1980 været ramt af skrumpesyge, med fald i læsning, bibliotekslån og bogkøb, lukning af boglader og biblioteker. Den gode nyhed er, at branchen efter at have tabt 1/3 af sin omsætning har fundet sig til rette på et nedjusteret niveau. Rationalisering har modvirket selvmorderiske prisstigninger. Den ærgerlige nyhed er, at stabiliseringen sker på bekostning af fornyelse, og stagnationen er fortsat tydeligst på billigbogsmarkedet. Paperbackrevolutionen begyndte i 1930'erne med Penguin Books i England og Pocket Books i USA. Fra 1950'erne kom også et forbløffende program af faglitterære billigbøger, og amerikanernes eldorado af kvalitetspaperbacks kan stadig fylde en dansker med galdegrøn misundelse. For det er jo over 20 siden, at Gyldendals Uglebøger, Hans Reitzels Serie og andre faglitterære paperback-serier lagde op. På dansk er billigbøger nu næsten kun skønlitterære - og ikke ret billige (Gyldendals paperbacks koster mellem 79 og 129 kroner). Billigbøgerne blev for billige for forlæggerne, der ikke vil have dem til at konkurrere med deres egne bogklubber og de mere givtige hardbacks. Men amerikanerne og svenskerne har fundet et uudnyttet marked her. Elementært ... Efter at USA's førende paperbackforlag, Simon & Schuster og Penguin Group, havde konstateret vigende salg, opdagede de, at det skyldes særlige forhold i deres største markedsgruppe: 1940'rnes store generation af baby boomers. Når de læse- og købedygtige veteraner kom op i alder, kneb det med at læse den lille skriftgrad, der normalt hører til paperback-formatet. Derfor har de nu lanceret en ny billigbogstype med større skrift og linjeafstand. Det var det samme, danske dagblade gjorde i 1980'erne i erkendelse af, at avislæsernes gennemsnitsalder stiger. Den nye billigbog er vokset i højden: fra 17 til 19 cm - og lidt i pris: til 9.99 dollar (63 kroner), 2-3 dollar over normal paperbackpris. Køberne har taget godt imod de læsevenlige paperbacks - ligesom salget af billige læsebriller stiger ti procent om året i USA! Seks af de nye titler krøb straks ind på New Times' bestsellerliste. I Sverige har fælles branchefremstød som Månpocket til 50 kroner pr. bind og særlige billigbogsbutikker i de sidste år øget paperback-salget til 15 millioner bind årligt. Det ser den svenske bogbranche som en bevidst politik for at gøre næste generation til boglæsere. Elementary, my dear Watson, som Sherlock Holmes sagde. Tænk om deres danske kolleger turde lægge bort konkurrencehensynet, se ud over læsebrillerne og gå i samarbejde om et nyt billigbogsboom.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





