Sandheder og løgne og USA som den ultimative skurk var det gennemgående tema, da Nobelprismodtageren og skuespilforfatteren Harold Pinter onsdag eftermiddag in absentia forelæste på Svenska Akademien i Stockholm. Med udgangspunkt i de skuespil - den kunst, han er blevet hædret for, og som »ikke nødvendigvis er sand eller falsk« - benyttede Pinter forelæsningen til at revse USA for dets »løgne«. »For som borger må jeg spørge: Hvad er sandt? Hvad er falsk?«. Løgne Pinters forelæsning blev derfor mest af alt en politisk manifestation, hvor han hudflettede 60 års amerikansk politik. Sygdom forhindrede Pinter i selv at gennemføre forelæsningen. »Som hver eneste person her ved, så blev invasionen af Irak retfærdiggjort med påstanden om, at Saddam Hussein var i besiddelse af meget farlige masseødelæggelsesvåben«. »Vi fik at vide, at det var sandt. Men det var ikke sandt«. »Vi fik at vide, at Irak havde bånd til al-Qaeda. Men det var ikke sandt«. »Vi fik at vide, at Irak truede verdens sikkerhed. Men det var ikke sandt. Sandheden er en helt anden«. »Sandheden handler om, hvordan USA forstår sin rolle i verden, og hvordan USA har valgt at fylde den rolle ud«, sagde Pinter, der med henvisning til det tidligere Sovjetunionens veldokumenterede brug af undertrykkelse og systematisk brutalitet betonede, at USA's ugerninger efter Anden Verdenskrig kun »overfladisk« er blevet »dokumenteret, erkendt og anerkendt som forbrydelser overhovedet«. Systematiske forbrydelser Med skarp pen hudflettede Pinter USA's gerninger i en lang række lande, heriblandt ikke mindst i Nicaragua i 1980'erne, hvor USA's støtte til de højreorienterede contraoprørere ifølge Pinter skabte krig og lidelse, hvor der før var fred. Også USA's støtte til højreorienterede diktatorer i El Salvador og Guatemala, hvor folk blev dræbt, »fordi de vovede at sætte spørgsmålstegn ved fattigdom, sygdom og undertrykkelse«, fik hårde ord med på vejen. »Men USA's politik stoppede ikke i Centralamerika. Den blev ført over hele verden. Den ville ingen ende tage«, sagde Pinter, der nævnte USA's støtte til diktatorer i Indonesien, Grækenland, Uruguay, Brasilien, Paraguay, Haiti, Tyrkiet, Filippinerne og Chile. Og alligevel er det i dag, som om det aldrig fandt sted. »Det skete aldrig. Ingenting skete. End ikke dengang det skete, skete det. Det betød ikke noget«. »USA's forbrydelser har været systematiske, konstante, onde og samvittighedsløse, men meget få mennesker har talt om dem«, sagde Pinter, der betegnede invasionen af Irak som en »bandithandling« og som »statsterrorisme«, der demonstrerer »absolut foragt for folkeretten«. »Vi har bragt tortur, klyngebomber, utallige vilkårlige mord, elendighed og død til det irakiske folk, og vi kalder det at bringe frihed og demokrati til Mellemøsten«, lød det forarget fra Pinter. Retorisk spurgte han: »Hvor mange mennesker skal man dræbe for at kvalificere sig til at blive betegnet som massemorder og krigsforbryder«. Menneskehedens værdighed Pinter, der af helbredsmæssige årsager ikke selv møder op for at modtage Nobelprisen i litteratur i Stockholm 10. december, sluttede sin forelæsning med en opfordring. »Når vi ser os i spejlet, tror vi, at det billede vi ser, er præcist. Men bevæger vi os en millimeter, ændrer billedet sig«. »Nogle gange må vi som forfattere smadre spejlet, for det er på den anden side af spejlet, at sandheden kigger på os. Trods den enorme overmagt må vi som borgere definere den reelle sandhed om vore liv og vore samfund«. »Det er en afgørende forpligtelse, som påhviler os alle. Det er faktisk obligatorisk. Hvis vor beslutsomhed ikke bliver en del af vores politiske vision, så har vi intet håb tilbage om at genskabe det, som vi næsten har mistet: menneskehedens værdighed«, sagde Pinter.