Forfatter føler sig snydt

MARIA HELLEBERG. Forfatteren synes, hun har fået for lidt for bogen 'Den hellige Knud'. - Arkivfoto: Michael Mottlau
MARIA HELLEBERG. Forfatteren synes, hun har fået for lidt for bogen 'Den hellige Knud'. - Arkivfoto: Michael Mottlau
Lyt til artiklen

Forfatteren Maria Helleberg mener, hun er blevet snydt for mindst 60.000 kr. af forlaget Aschehoug og konceptudviklerne i Det Historiske Hus, som sammen har lanceret den historiske romanserie 'Slægten'. Helleberg har skrevet det første bind af seriens foreløbig tre bind med titlen 'Den hellige Knud', og det er med succes solgt i over 9.000 eksemplarer. Det indledende bind har været med til at grundlægge romanseriens succes, og forfatteren er stærkt utilfreds med, at hendes honorar ikke står mål med bogens salgssucces. Fisker havet tyndt Maria Helleberg siger til Politiken, at når hun accepterede et engangshonorar på 40.000 kr., var det udelukkende, fordi der var tale om en ungdomsbog. De er hurtigere at skrive og sælger sjældent i større oplag. »Når man læser den, kan man se, den ligner mine øvrige ungdomsbøger, og jeg har også kun brugt et halvt år på den, hvor det ikke er ualmindeligt, at jeg bruger to år på en voksenbog. Jeg kan da ikke leve med, at mine egne bøger måske ikke sælger, fordi 'Den hellige Knud' fisker havet tyndt«, siger Maria Helleberg, som lige har fået udsendt den historiske roman 'Cæsar og Kleopatra' på forlaget Samleren. Hun vil i løbet af denne uge konsultere en advokat med speciale i ophavsret for at høre, om hun kan gøre yderligere krav gældende. Bredt publikum Adm. direktør Anette Wad fra forlaget Aschehoug undrer sig over kritikken. »Siden juni måned har vi lanceret romanen som voksenbog«. »Hvis det var en ungdomsbog, havde vi lagt den i vores forlag Sesam«, siger Anette Wad. Rasmus Dahlberg, direktør i Det Historiske Hus, har aldrig hørt om, at 'Slægten' skulle være tænkt som ungdomsbøger. »Det er jo triviallitteratur, og bøgerne er tænkt som voksenbøger til et bredt publikum«. »Målgruppen er fra unge på 13-14 år og op til et voksenpublikum, der måske især er kvinder«, siger direktør Rasmus Dahlberg. Glade for samarbejdetUndrede det jer ikke, at Maria Helleberg sagde ja til et engangshonorar på 40.000 kr. Hun tjener jo normalt meget mere på sine voksenbøger?

»Nej, vi har jo skabt konceptet i samarbejde med hende, og hun har også fået betaling for blandt andet konsulentbistand i forbindelse med nogle af de øvrige manuskripter«, siger Rasmus Dahlberg. Maria Helleberg siger, at hun udelukkende har fået 15.000 kr. for at bruge en måned på at rette op på manuskriptet til bind 2 i serien, der er skrevet af debutanten Majken Bloch Skipper, der også har skrevet bind 3. Maria Hellebergs første bind i serien er det bedst solgte. Rasmus Dahlberg beklager, at Maria Helleberg offentligt fremfører en kritik af projektet i stedet for at henvende sig til ham. »Vi er alle gået ind i dette projekt uden at vide, om det ville virke, men det er da skønt, at vi nu sammen har formået at skabe en succes. At nogen så i dag fortryder, er jeg da ked af, for vi har faktisk været glade for at arbejde sammen med Maria Helleberg, der er en meget dygtig forfatter«, siger Rasmus Dahlberg. Medejermodel På et tidspunkt var det ifølge Politikens oplysninger på tale, at Maria Helleberg, Aschehoug og Det Historiske Hus skulle være en slags medejere af projektet og få del i overskuddet af salget af serien, der er tænkt som 25 romaner. Det bekræfter Maria Helleberg. »Der har været masser af modeller undervejs i projektet, men mig bekendt har jeg aldrig skrevet under på nogen som helst aftaler i den retning«, siger hun. Aschehougs adm. direktør, Anette Wad, ønsker ikke at sige noget om, hvordan forfatteraftalen med Maria Helleberg er skruet sammen, men hun bekræfter, at forlaget har planer om at udsende 'Den hellige Knud' i forlagets bogklub. Det har Maria Helleberg ikke hørt noget om. »Jeg vil forhindre, at det sker, uden at jeg får honorar for det«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her