Josefine Ottesen mener, at man skal prøve det selv. Så hvis du kommer forbi Svendborg en efterårsdag, hvor bladene falder, og der midt i dem løber en kvinde rundt og svinger med et tohåndssværd, så vær forvisset om, at det er Josefine Ottesen. Måske står hun ret op og ned med sin vældige langbue klar til skud. Eller hun plasker rundt ude i sundet i færd med at afprøve det nye vikingesejl. Rumforskning Andre forfattere ville komme galt af sted, men ikke Josefine Ottesen. Hun har fysikken i orden sammen med den praktiske og teoretiske uddannelse som teatermenneske. Fra scenen medbringer hun fornemmelsen for drama, timing, detaljer, kulisser og ikke mindst det fysiske. Alle sine bøger har hun oplevet på sin egen krop. Josefine Ottesen er ustoppelig i sin omfattende research. Så familien håber, hun aldrig vil få lyst til at skrive om rumforskning. Knytnæve i smatten Genren hedder fantasy, og to gange har Josefine Ottesen ændret dens danske bane. Første gang med 'Eventyret om fjeren og rosen' fra 1986, der var som en frisat hoppebold i et helt nyt (fantasi)land, og som fortjent indbragte hende Kulturministeriets store pris. Senest er det sket med trilogien om 'Krigeren', der er en kraftpræstation og en knytnæve i smatten af blodløs og mainstream fantasy. Hvis 'Krigeren' var udkommet på engelsk, ville den allerede være oversat til dansk nu. En tredje anledning til at krone Josefine Ottesen som dansk fantasys ypperstepræstinde er serien om 'Drageherren', som hun har fortalt over elleve små og velillustrerede bind i det allerenkleste sprog. Det er 'Krigeren' light. Serien er blevet en mega succes i de kredse, hvor man ellers ikke plejer at læse bøger. Svært at holde ørken Det er de særeste ting, som inspirerer Josefine Ottesen. Kimen til en kommende bog planter hun - ubevidst - i den forrige. Således også med 'Krigeren', der dog mest bygger på en kvindelig (og moderlig) undren over, hvorfor drenge skal slås hele tiden. I tilfældet med den nye Mira-serie er det en sætning, som blev ved med at køre rundt i hendes hoved: »Det er svært at holde ørken!« Underforstået: Det er sværere end at have en urtehave. Med glimtet af inspiration i baghovedet rejser forfatteren så til Centraleuropa for at indsnuse duften af feudalisme. Undervejs lytter hun til jødisk folkemusik og spiser noget grød. Fundene fra Illerup Ådal Serien om 'Krigeren' havde følgende fødselshjælpere ifølge forfatteren: engelsk faglitteratur om våbenfremstilling, new age-bøger om 'kriger af hjertet', shamanfortællinger fra hele verden, bøger om budo-kunst, essaysamlinger om det at være kriger fra sagatiden til Vietnam og de radikale miljøbevægelser. Dertil Carlos Castanedas bøger om troldmanden Don Juan samt de fleste større islandske sagaer og bøger om det oldislandske samfunds opbygning og lovgivning. Dertil kommer en årelang historisk interesse for jernaldervikingetid og fundene fra Illerup Ådal. Belæst dame Man skulle tro, det var nok, men ovenpå kommer Josefine Ottesens panel af eksperter, der har rådgivet hende. De er: hendes aikidomester, en shaman, en ekspert i vikingeskibe, en psykoterapeut, lederen af Moesgårds konservatorafdeling, smede fra Lejre og venner og bekendte med specifik viden om f.eks. uldspinding, buejagt osv. Hvis man tror, det er alt, så må man tro om igen. For Josefine Ottesen har også læst om jægersoldaternes træning, om fremmedlegionærer og British Special Forces. Hun har siddet gennem samtlige afsnit af 'Band of Brothers' på video, gennemlevet den newzealandske film 'Once Were Warriors' op til flere gange uden at kaste op, gennemset alle dele af 'Star Wars' et utal af gange og læst 'Den Ældre Edda' på kryds og tværs. Fra Nordjylland til Sydnorge i et mindre fartøj Endelig har hun naturligvis sat sig selv på spil med fem års kamptræning, skydning med langbue, shamanmeditationer og sejlads med smakkesejl (for der var ingen råsejlsbåde indenfor rækkevidde). Og hvis man spørger Josefine Ottesen, om det helt ærligt er nødvendigt at kunne skyde med en langbue for at kunne skrive om den, så siger hun ja - og tilføjer: 'Og apropos langbuen kontra de andre buer, er der lige så stor forskel som mellem at køre på Puch Maxi og Harley Davidson.' Nu ved hun også, hvor lang tid det tager at sejle fra Nordjylland til Sydnorge i et mindre fartøj. Træt af nørdede drenge Den opmærksomme læser vil have lagt mærke til, at vi er ude i det lettere okkulte med shamaner og trolddom. Det har indtil 'Kriger'-bøgerne været en sten i skoen hos Josefine Ottesen, at tingene skulle passe sammen som yin og yang. 'Fjeren og rosen' var temmelig firkantet, men det lagde man ikke så meget mærke til dengang. Langsomt har hun frigjort sig fra at skulle levere et facit - og er måske netop derfor kommet op med så markant et facit, som tilfældet er med 'Kriger'-bøgerne. Historien om Odds vej fra strandingsgods til klog krigerkonge er frigjort fra enhver teoretisk binding i sprog og komposition. Den læner sig op ad et rent 13-tal i kategorien fantasy. Eneste minus for en udbredelse worldwide er måske, at den er ekstremt voldelig. Skriver om ondskab, uforstand og lidelse Josefine Ottesen er personligt ret træt af alle de pæne, nørdede drenge, som befolker børnelitteraturen. »Jeg vil hellere skrive om voldsbøllerne«, siger hun. Og tilføjer: »Så det er 'Krigeren's projekt at beskrive en positiv, udadfarende, maskulin kraft. Noget af det, vi normalt betragter som snavs. Ikke?«. Og derfor har hun smurt sin historie ind i det rødeste blod og drysset mord og voldtægter ud over siderne. Den nøgne 'han' uden tilpasning og sociale relationer er ikke noget rart syn! Hun takker dog sin »blide forlagsredaktør« for, at de værste steder er blevet luget bort. Lige nu skriver Josefine Ottesen på serien om pigen Mira (i den tidlige middelalder), der oplever hadet fra en folkestemning meget lig den, der ramte jøderne i Nazityskland. Hun skriver om ondskab, uforstand og lidelse. Det er svært at holde ørken! Første bind i serien 'Dæmonernes hvisken' er netop udkommet.