Fra næste år bliver der taget et nyt afgørende skrift mod helt frie bogpriser. Det kan betyde, at der kun vil blive udgivet mellem 200 og 500 bøger årligt med faste priser. Forlæggerne og Konkurrencestyrelsen har indgået en aftale, der fastlægger, at forlagene fra 1. juli 2006 højst kan udsende 10 pct. af nyudgivelserne med faste priser. Genudgivelser kan ikke få faste priser, og det samme gælder skole- og lærebøger. Samtidig bliver fastprisperioden forkortet med syv måneder. Brian er glad »Det er et stort ryk fremad. I dag er godt 40 pct. af udgivelserne med fast pris. For hele branchen er der ingen tvivl om, at vi vil komme under 10 pct., fordi en del forlag slet ikke vil udnytte deres muligheder for faste priser«, siger direktør i Forlæggerforeningen Ib Tune Olsen. Hans gæt er, at der årligt vil komme 200-500 bøger med faste priser, og kontorchef Sven West fra Konkurrencestyrelsen mener, det lyder realistisk. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) er glad for aftalen. »En stor applaus fra mig til forlæggerne, der har nærmet sig boghandlernes ønske om frie bogpriser«. »Dette er et stort gennembrud i udviklingen mod et liberaliseret bogmarked, der skal sikre en større konkurrence i handelen med bøger, og derved lavere bogpriser til forbrugerne«, siger han. Boghandlerne er utilfredse Sådan ser boghandlerne ikke selv på det. Direktør i Boghandlerforeningen Olaf Winsløw er utilfreds med, at aftalen er lavet uden om foreningen, og han har svært ved at se den store effekt. »Vi forventer, at det er de mest populære romaner og fagbøger, der bliver fast pris på. Dermed beskytter forlagene igen deres egen salgskanal, hvilket vil sige bogklubberne«, siger Olaf Winsløw. At den nye aftale fastlægger, at skole- og lærebøger slet ikke kan have faste priser, har efter hans mening ingen betydning, eftersom der reelt aldrig har været faste priser på området. Klap lige hesten ... Aftalen mellem forlæggerne og Konkurrencestyrelsen kommer kun fire måneder, før et udvalg skal fremlægge en rapport, der bl.a. skal afdække mulighederne for yderligere liberaliseringer på bogmarkedet. Hverken Konkurrencestyrelsen eller forlæggerne lægger skjul på, at man har indgået en aftale allerede nu, fordi det er nemmere at forhandle en aftale på plads uden at skulle tage hensyn til samtlige medlemmer af udvalget. Aftalen løber til udgangen af 2010. Kontorchef Sven Westh fra Konkurrencestyrelsen er klar over, at et folketingsflertal har bestemt, at der ikke skal ske ændringer på det eksisterende bogmarked, før det nævnte udvalg har afleveret sin rapport 1. marts 2006, men han ser det ikke som det store problem. Formanden for udvalget, afdelingschef Jesper Hermansen fra Kulturministeriet, siger, at udvalget afleverer sin rapport som planlagt. »Folketinget har jo stadig mulighed for at gribe ind, men det ønsker branchen jo ikke, og jeg tror heller ikke, det er hensigtsmæssigt«, siger Sven Westh. Han advarer mod at overdramatisere effekten af aftalen. »Prisdannelsen på bøger vil nok udvikle sig, som den har gjort på markedet for cd'er og dvd'er, og her er der jo ikke den helt vilde konkurrence. For nu at sige det mildt«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
-
Følg midtvejsvalget i USA live
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.