Korsridderne præsenteres som 'middelalderens elitestyrker'. På andre sider får vi historien om den danskfødte enkekejserinde Dagmar, der om et år skal genbegraves i Skt. Petersborg. Der er også gennemillustrerede artikler om historiens største skyskrabere og et dristigt allieret bombeangreb på Nazitysklands dæmninger i Ruhrdistriktet. Populærhistorie Det første nummer af det nye magasin 'Alt om Historie' spænder vidt og formidler sit stof med en overdådighed af illustrationer, 3D-grafik og mange indgange til den enkelte artikel. Det er populærhistorie, skåret og præsenteret for mennesker, der er vant til at zappe rundt i en strøm af informationer. »Det er vores vurdering, at tiden er moden til et sådant magasin«, siger redaktøren Rasmus Dahlberg, der er historiker, forfatter og administrerende direktør for Det Historiske Hus i Odense. Mainstream »De sidste ti år har vi oplevet en voksende interesse for bøger, der beskæftiger sig med historiske emner«. »De bliver oven i købet pænt placeret på bestsellerlisterne. Desuden har historiske emner spredt sig til de populære brede medier«. »F.eks. er flere danske tv-stationer begyndt at sende adskillige udsendelser, der tager historiske begivenheder under behandling«. »Interessen for historien er med andre ord sluppet ud af niche-feltet og blevet mainstream«, siger Rasmus Dahlberg. Væk fra parnasset Det Historiske Hus har tidligere med stor succes udgivet værker med en populær tilgang til historien. Virksomheden står bl.a. bag den litterære danmarkskrønike 'Slægten' og DVD-serien 'Danskernes egen historie'. Med det nye månedsmagasin håber man at fuldende visionen om at formidle historien til et bredt udsnit af alle danskere. »Tidligere har der fra parnassets side været en tendens til at rynke på næsen af populærhistorien«, siger Rasmus Dahlberg. »Men nu er det omsider blevet velanset at gå til historien på en inspirerende og tilgængelig måde. Jeg vil kalde det en åbning og en demokratisering af historien. Der er kommet en bred forståelse af, at historie ikke bygger på den sorte skole og udenadslære af kongerækken. Historie handler om den bevidsthed, der gennemsyrer hele samfundet og alle mennesker«. Han kalder den nye interesse for historien for et modsvar på globaliseringen, internationaliseringen og hastigheden i de moderne samfund. »Vi lever i en hurtig tid, hvor vi ustandselig bliver konfronteret med en strøm af informationer. Under den kolde krig vidste man altid, om man befandt sig på den ene eller anden side af jerntæppet«. »Nu er vi blevet postmoderne og indgår ikke nødvendigvis i en stor national fortælling. Vi bliver hele tiden udfordret på vores identitet og tilhørsforhold. Derfor er det blevet vigtigt for os at vide, hvor vi kommer fra«, siger Rasmus Dahlberg. Unge er ikke historieløseHar de forskellige generationer den samme tilgang til historien? »Jeg kan fornemme, at den ældre generation meget naturligt har en lidt traditionel opfattelse af historien. Det handler om at tilegne sig viden for kundskabens egen skyld. Omvendt har det længe heddet sig, at de unge er historieløse. Det tror jeg ikke en døjt på«. »Jeg er selv 28 år. Jeg kender min generation og ved, at vi er meget bevidste om, at historien er en integreret del af nutiden. Vi vil ikke vide noget om Christian 4. for Christian 4.'s egen skyld. Vi vil vide noget om denne konge og bygherre for at forstå, hvorfor København ser ud, som den gør«. »I vores magasin prøver vi at imødekomme begge grupper. Vi leverer både viden og bevidsthed. Vi giver både nutidsperspektivet og fortæller historier på den gode gamle måde. Og et magasin kan noget, som tv ikke formår«. »I tv bliver man 'ført' gennem en historie fra minuttal 0 til minuttal 60. Men vi tilbyder mange veje ind i teksterne med små bokse, tidslinjer og udførlige billedtekster. I et magasin kan man slå op, bladre eller begynde bagfra. Det passer til zapper-kulturen«. De afgørende øjeblikke I lederen i det første nummer af 'Alt om Historie' lover Rasmus Dahlberg artikler om 'opdagelser og eventyr fra historiens skatkammer'. »Min personlige drivkraft er min begejstring. Jeg er fascineret af den historie, som er en uudtømmelig kilde af fantastiske fortællinger om helte, slyngler, tilfældigheder og store tanker. Og jeg har i årevis savnet et blad, der beskæftigede sig med det stof«. »Nu har vi så samlet en flok af historikere og journalister, der repræsenterer forskellige generationer og vinkler på fortællingerne«. »Vi er meget internationale i vores snit. Vi vil gerne fortælle de store historier i det små. Vi vil fortælle om de spændende og måske ukendte personer fra verdenshistorien, som fik stor indflydelse på eftertiden«. »Vi hæfter os f.eks. ved de afgørende øjeblikke i historien: Det var lige præcis den dag i 1066, hvor kong Harald Godvinsson fik en pil gennem øjet, at Englands skæbne blev beseglet. - Det er den måde, vi prøver at lave vores magasin på«.