Der er litteratur overalt på Hald Hovedgaard ved Viborg. Det er der sådan set altid, for den selvejende institution er med støtte fra kulturministeren helliget litteraturen. Knaster ind på kontoen Men på den årlige St. Bogdag er den da helt gal. Selv indersiden af døren på personaletoilettet står i bogens tegn. Her har forfatteren Mathilde Walter Clark nemlig klistret en lille del af sin happening op. »Mæcen søges«, står der. Og så en opfordring til, at alle, der vil støtte den sultende forfatter, straks kontakter hende på www.maecensoeges.dk eller helt enkelt sætter knaster ind på hendes konto i BG Bank. Gråt som blyet i en sættekasse Ude i parken står forfatteren Robert Zola Christensen og fryser. Han har halstørklæde på og en flaske øl i hånden. Han har lige læst op af sin roman 'Jysk Fitness' i det klassiske danske sommervej, der er gråt som blyet i en sættekasse. I parken glider folk spredt rundt. Det ser egentlig ikke ud af så meget. Nødt til at komme hvert år »Man skal have en hel Kim Larsen-koncert, hvis man skal fylde parken. Så selv om det ligner spredt fægtning, så regner vi med, at der kommer flere, end de cirka 3.000, der kom sidste år«, siger Peter Q. Rannes, der leder Hald Hovedgaard og selv har fostret ideen om en stor dag for bogen. Og han gør virkelig sit yderste. Hvert år skriver han f.eks. et brev til J.K. Rowling og inviterer hende til at komme og læse op. Hvert år får han et venligt afslag. »Men det skægge er«, siger han, »at når hun en dag siger ja, så skriver vi det ikke i programmet. Så man er sådan set nødt til at komme hvert år«. Hemingway: jordnøddesmør og rå løg St. Bogdag er et sammensurium af boder og begivenheder, der er direkte og indirekte relateret til bogen. Der er en papirmager og et håndtrykkeri. Der er et fortællehjørne og et børnetelt. Der er bogbus og James Joyce Selskab. Og så er der en café med de særeste sandwiches. Der er en 'Don Kisjot' (brie), der er en Hans Kirk (fisk) og så er der en Hemingway (jordnøddesmør og rå løg). Sidstnævnte smager forbavsende godt. Skriv selv På St. Bogdag kan man også selv blive forfatter. Eller i det mindste begynde på det. Forfatteren Ditte Steensballe, som i år har udgivet novellesamlingen 'Andre Mennesker', underviser nemlig børn i at skrive historier. Oppe på loftet på Hald Hovedgaard sidder otte forventningsfulde børn, der alle har afleveret en tekst til skrivelæren, som så giver kærligt modspil. »Man kan jo godt være genert. Det må man godt være. Men her må man sige alt. Det er ved, at vi giver hinanden ris og ros, at vi lærer noget. Og I får et sæt redskaber med hjem, inden I går«, fortæller hun disse de allermindste forfatterfrø. Folk med alle masker på En af de indleverede tekster hedder 'Natværelset' og har en smuk indledning, som skrivelæreren fremhæver for sine litterære kvaliteter: »Da jeg var mindre, stod der altid folk inde på mit værelse. De stod dér og ventede på, at jeg skulle sove. Og de havde alle masker på, masker der forestillede dagens begivenheder«. Parnasset Under skriveskolen, i pejsestuen, sidder maleren og digteren Knud Steffen Nielsen og spiser en Hans Kirk og drikker en fadøl. Han er næstformand for Halds bestyrelse og en flittig gæst - også ved stedets mange øvrige litteraturarrangementer, der blandt andet omfatter Det Litterære Folkekøkken, hvor forfattere læser op, imens folk spiser mad, som forfatteren selv har lavet til dem. St. Bogdag trækker virkelig folk til. Også mennesker, der bare vil hygge sig i det fri. Bag Bogladen - som er en lade, men som i dagens anledning er omdannet til en kæmpeantikvarboghandel - har en storfamilie lavet en picnic, inden de skal hen og se på bøger. En drabelig bakke med fyldte croissanter går rundt, mens farmand åbner øl og vand. Verdens (måske) Største Digt Samtidig er lyrikeren Niels Lyngsø ved at gøre klar på 'Parnasset', som er navnet på en lille talerstol, hvorfra der læses litteratur op dagen lang. Den kronragede mand i jeans og gummisko messer sine digte, tekster, lister, erindringsfragmenter frem. Men når man lytter ordentligt efter - »Din krop er en ting i en seng ... Øjets orkan, solstorm!« - så rummer det samlede lydbillede også børneskrig, herrelatter og blæstens susen fra den smukke udsigt bagved: Hald Sø, Dollerup Bakker, hvidmalet bænk, dannebrog blafrende. Niels Lyngsøs digt om en død mor - »Hun bevæger sig som en statue på et skateboard« - er en utrolig følsom beskrivelse af sorg. Det eneste, der skurrer under oplæsningen er lyden af et lille propelfly. Flyet er ingen tilfældighed. Hvert år får Hald nemlig en pilot til at flyve over parken for at fotografere 'Verdens (måske) Største Digt', som dette år er lavet af digteren Viggo Madsen, som med hvid maling har skrevet de gevaldige bogstaver direkte i græsset: 'FACE IT / WE ARE / HERE / GRASS / GREEN / LIGHT / GO ON'. Bogen har overlevet endnu en dag Da Benny Andersen går på for at lukke St. Bogdag ved femtiden, læser han blandt andet et digt om, at danskerne i virkeligheden er svenskere. Det er et af de mest politiske digte, der er skrevet på dansk (det vil sige svensk) - men det indeholder ikke ét ord om politik og indvandrerdebat. Efter Benny Andersen er der kun én opgave tilbage: Alt skal pakkes sammen, stolene skal stables og ølanlægget skal tømmes. Det sidste klarer forfatterne. Så er de også varmet godt op til aftenens middag, hvor en snævrere kreds fejrer, at bogen har overlevet endnu en dag. St. Bogdag gentages næste år, samme sted og cirka samme tid.